Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

To fejl blev kostbare for Jesper Bisted

DM Rally 
19/08/15 

Årets Gjønge Rally vil ikke være et løb, som Jesper Bisted vil se tilbage på med gode minder. Han kom i mål, men det blev på en meget distanceret sidsteplads i divisionen for tohjulstrukne 1,6 liters biler.
 

”Jeg bremsede for sent et sted på den første prøve, og så røg vi for langt, og inden jeg havde vendt rundt, havde vi tabt otte sekunder,” fortæller Jesper Bisted, der for en løbsdag havde genoptaget samarbejdet med sin gamle makker, Arne Pagh.


Jesper Bisted havde ikke heldet med sig ved seneste afdeling af DM i rally
(Foto: rallypics.dk)

”På prøve 6 kom jeg så til at skære lidt for langt ind i et sving. Der havde stået en kantafmærkningspæl, men det viste sig, at den var blevet kørt af, og så stod der kun metalfoden tilbage. Den ramte jeg, og så punkterede vi. Det endte med, at vi fik en maksimumtid, men bilen var også slået ud af sporing og derefter kørte den mærkeligt. Men vi kom i mål, og det var da positvt.”

Det blev til en sidsteplads i klassen – små fem minutter efter vinderen – og et ganske beskedent udbytte rent pointmæssigt.

”Muligheden for at vinde Danmarksmesterskabet er meget begrænset. Det ser svært ud, for det kræver nok, at der er nogle af holdene forrest i tabellen, som udgår i de næste løb, men det kan vi jo ikke regne med,” siger Jesper Bisted. ”Så må vi prøve at komme i spil til et af de andre medaljesæt.”

Bisted Motorsport


Læs mere om:
  • Jesper Bisted
  • Møn
  • 15/08/15 - Møn - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: