Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Hill Climb

Oplev Audi 80 i aktion til Munkebjerg Hillclimb

Hill Climb 
06/08/15 

Søndag den 9. august kan bilentusiaster nyde synet af de ca. 100 deltagerbiler i det legendariske Munkebjerg Hillclimb ved Vejle. Og selvfølgelig kører Toni Hansen også med i hans Audi 80 rallybil fra 1979, som han og Per Brodersen bl.a. kører Rallye Monte-Carlo i, og som Toni selv har brugt mange timer på at bygge og optimere.
 

Munkebjerg Hillclimb er et rigtigt hastighedsløb. Bilerne, der er af årgang 1930-1986, starter med et minuts mellemrum fra Ibæk Strandvej på sydsiden af Vejle Fjord og kører op ad Munkebjergvej med mål ved Munkebjerg Hotel (se kort over banen). Ruten er 1,8 km lang med krævende sving, og deltagerne kører ruten 2 gange under træningen og 3 gange i heat under selve løbet.


Toni Hansen og Per Brodersen i deres Audi 80 fra Rallye Monte-Carlo 2015
(Foto: Michael Eisenberg)

Der er gratis adgang for publikum, og der køres hele dagen fra kl. 9-17. Man kan bevæge sig rundt langs banen på afmærkede stier og veje og kan desuden komme helt tæt på bilerne både ved start og mål. Det vil selvfølgelig også være muligt at få en snak med Toni Hansen og høre historier fra den passionerede motorsports- og Audi-entusiast om tidligere løb og makkerskabet med den gamle Audi 80 og codriver Per Brodersen.


Toni Hansen og Per Brodersen foran deres Audi 80 før starten på Rallye Monte-Carlo 2015 fra Rådhuspladsen i København
(Foto: Michael Eisenberg)

Læs mere om løbet og se søndagens program på www.munkebjerghillclimb.dk

Læs mere om Team Audi 80 på audi80-rally.dk


Kort over banen ved Munkebjerg Hillclimb 2015

AUDI Danmark

Læs mere om:
  • Munkebjerg
  • 09/08/15 - Munkebjerg - Hill Climb
  •