Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

CHGP - Tidsplan og glimt fra banebygningen

Diverse 
30/07/15 

Dansk motorsport byder i den kommende weekend på årets store københavnerløb på Bellahøj, hvor området rundt om Grøndalsmarken har fået bygget en 2604 meter lang bybane til årets Copenhagen Historic Grand Prix. Men der er ikke kun historisk ræs på banen, her skal også køres den 4. afd. af Danish Thundersport Championship
 

Det er DTC sæsonens andet besøg på en nådesløs og krævende bybane, det bliver en weekend med knivskarpe kampe mellem beton barriererne, hvor det er den garvede bybane specialist, Jan Magnussen der fører an i mesterskabet med 151 point, han følges på andenpladsen af nordmanden Marius Nakken der har 123 point og herefter er de nærmeste konkurrenter Dennis Lind med 119 point, Mikkel C. med 118 point, Kasper H. Jensen med 117 point og den forsvarende DTC mester Casper Elgaard med 113 point.


Det bliver anden gang at DTC skal køre i København, men første gang de skal køre om point.
(Foto: Motorsporten.dk)

En weekend med masser af hygge, gensyn og spændende ræs for hele familien

Med weekendens program er der garanti for masser af spændende raceroplevelser og super underholdning for alle aldersklasser. Du har blandt andet mulighed for at møde Tom Kristensen, der er 9-dobbelt Le Mans-vinder, i den helt nye Audi R8 V10 med mere end 600 hk. Og ikke nok med at du kan se Tom K og bilen - du kan komme med ud at køre i den, når der køres Race for Riget.

I år er der linet op med et utal af kendte topkørere i Race for Riget, hvor de penge du betaler for en uforglemmelig oplevelse går ubeskåret til BørneUnge Afdelingen på Riget. Så støt et super godt formål og giv dig selv en oplevelse ud over det sædvanlige.

Der findes tre prisklasser Bronze (kr. 1.000,00), Sølv (kr. 1.500,00) og Guld (kr. 2.500,00)

I Guld-klassen kan du komme på banen med Michael Christensen, der er fabrikskører for Porsche, Tom Kristensen, Jan og Kevin Magnussen, Michel Nykjær, Mikkel Mac, John Nielsen, Christoffer Nygaard eller Marco Sørensen.

I Sølv-klassen er det Ulrik Linnemann, Frederik Vodder, Nicolas Kiesa, David von Schinkel og Daniel Harklöf.

Kørerne i Bronze-klassen er ikke offentliggjort, men kom baaaere do!

Royal Pro/Am har også store kørere på programmet i år

Royal Pro/Am er en klasse hvor det er en professionel og en amatør racerkører, der deler een bil i løbet, der afvikles som to sprintløb. Det er amatør køreren, der starter løbet og den professionelle, der slutter løbet.

Blandt andet kommer Tom Kristensen's Le Mans teamkammerater Dindo Capello og og Loïc Duval og de kører med henholdsvis H. K. H. Prins Joachim, Oscar Siesbye og Martin Berner - alle tre hold stiller op i Lotus Cortina.

Ud over disse oplevelser må du ikke snyde dig selv for alle de andre spændende løb med historiske biler fra 1939 til 1986, Formel Junior samt opvisning af motorcykler.


Torsdag formiddag bliver baneområdet spærret af for almindelig trafik
(Foto: Motorsporten.dk)

Men for at kørere, tilskuere og officials kan få en super weekend med masser af race og fantastiske oplevelser skal de hårdtarbejdende banebyggere først udføre et kæmpe arbejde med at opbygge den 2604 meter lange bane ved Bellahøj på offentlig vej.

Og allerede nu er banen ved at tage form, så den står klar til lørdag morgen klokken 8.30 hvor kvalifikationerne starter og trafikken ledes allerede fra torsdag morgen/formiddag uden om bane området.

Se billeder fra opbygningen af banen her:


Tidsplanen for lørdag d. 1. august:

Kl.KlasseKørselTid
08.30Klasse A – Historisk 1939 / 1947Kvalifikation15 min.
08.55Klasse C – Historisk 1971 under 1300ccKvalifikation15 min.
09.20Klasse D – Historisk 1971 over 1300ccKvalifikation15 min.
09.45Danish Thundersport ChampionshipTræning15 min.
10.10Klasse B – Historisk 1965Kvalifikation15 min.
10.35Klasse F – Formel JuniorKvalifikation15 min.
11.00Klasse E – Historisk 1986Kvalifikation15 min.
11.25Klasse G – Royal Pro/AmKvalifikation25 min.
12.00Opvisningsløb motorcyklerOpvisning10 min.
12.20Danish Thundersport ChampionshipKvalifikation15 min.
12.40Race For RigetVelgørenhed60 min.
13.40Officiel åbning af løbetÅbningstale10 min.
14.00Klasse D – Historisk 1971 over 1300ccLøb 115 min.+1 omg.
14.30Klasse C – Historisk 1971 under 1300ccLøb 115 min.+1 omg.
15.00Danish Thundersport ChampionshipLøb 115 min.+1 omg.
15.30Klasse B – Historisk 1965Løb 115 min.+1 omg.
16.00Royal Pro/AmLøb 128 min.+1 omg.
16.50Klasse E – Historisk 1986Løb 115 min.+1 omg.
17.20Klasse F- Formel JuniorLøb 115 min.+1 omg.
17.50Klasse A – Historisk 1939 / 1947Løb 115 min.+1 omg.
18.20Opvisningsløb motorcyklerOpvisning10 min.

Tidsplanen for søndag d. 2. august:

Kl.KlasseKørselTid
08.30Klasse F – Formel JuniorWarmup15 min.
08.55Klasse A – Historisk 1939 / 1947Løb 215 min.+1 omg.
09.25Klasse E – Historisk 1986Løb 215 min.+1 omg.
09.55Klasse B – Historisk 1965Løb 215 min.+1 omg.
10.25Klasse G – Royal Pro/AmWarmup15 min.
10.50Klasse D – Historisk 1971 over 1300ccLøb 215 min.+1 omg.
11.20Klasse C – Historisk 1971 under 1300ccLøb 215 min.+1 omg.
11.50Opvisning motorcyklerOpvisning15 min.
12.15Danish Thundersport ChampionshipLøb 215 min.+1 omg.
12.45Kørerparade DTC & Royal Pro/AmKørerparade10 min.
13.00Race For RigetVelgørenhed60 min.
14.10Klasse B – Historisk 1965Finaleløb15 min.+1 omg.
14.40Klasse E – Historisk 1986Finaleløb15 min.+1 omg.
15.10Danish Thundersport ChampionshipFinaleløb15 min.+1 omg.
15.40Klasse G – Royal Pro/AmFinaleløb28 min.+1 omg.
16.30Klasse C – Historisk 1971 under 1300ccFinaleløb15 min.+1 omg.
17.00Klasse D – Historisk 1971 over 1300ccFinaleløb15 min.+1 omg.
17.30Klasse A – Historisk 1939 / 1947Finaleløb15 min.+1 omg.
18.00Klasse F – Formel JuniorFinaleløb15 min.+1 omg.
Med forbehold for fejl og ændringer

Nærmere info om weekendens indhold, billetpriser m.m. findes på www.CHGP.dk

Karin Bøgelund

Læs mere om:
  • Bellahøj (Gadeløb)
  • 15/08/02 - Bellahøj (Gadeløb) - CHGP
  • 15/08/02 - Bellahøj (Gadeløb) - DTC
  •