Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Audi Sport TT Cup

Nicolaj Møller Madsen kan skimte førstepladsen

Audi Sport TT Cup 
24/06/15 

I den kommende weekend køres igen løb i Audi Sport TT Cup. Bag rattet i en af de lynhurtige Audi-biler sidder danske Nicolaj Møller Madsen, som leverede et flot resultat ved åbningsweekenden tilbage i maj.
 

Det fynske racertalent sikrede sig ved åbningsløbet i maj en flot andenplads i den samlede stilling i Audi Sport TT Cup, hvor 18 kørere fra hele verden dyster mod hinanden. I den kommende weekend skydes andet løb i sæsonen så i gang på Norisring i Nürnberg, Tyskland, hvor fokus skal være på at komme godt fra start.


(Foto: Audi)

- Jeg skal have fuld fokus på at lave en god kvalifikation og start på Norisring. Det er en meget atypisk bane idet, det er en bybane. Det betyder, at når først løbet er i gang, er det svært at ændre noget. Så starten bliver helt afgørende for mig, siger Nicolaj Møller Madsen.

Andet løb i Audi Sport TT Cup køres på den 2.300 km lange Norisring i Nürnberg. Norisring er Audis hjemmebane, og trods sine kun fire sving er det en udfordrende bane. De få, men skarpe hårnålesving burde passe den adrætte Audi TT særdeles godt, og på de lange stykker vil der helt sikkert udspille sig flere intense kampe om positionerne.

- Jeg har heldigvis altid haft god speed på banen. Jeg har kørt den to gange før i Scirocco Cup, så jeg føler mig godt forberedt. Men igen - det er en bybane, og der er ikke langt fra succes til fiasko. På en normal bane kører man ud i græsset ved en fejl. Her er der kontant betaling via en væg, og så kan løbet være slut, før det er begyndt, siger Nicolaj Møller Madsen.

Norisring er ikke afgørende
Med en samlet andenplads i Audi Sport TT Cup indtil videre, kan Nicolaj Møller Madsen skimte førstepladsen i det samlede klassement forude. Men ifølge det fynske racertalent er det ikke på Norisring, at det afgørende slag skal slås.

- Det er slet ikke afgørende for mig at vinde i Nürnberg. Min prioritet er at komme derfra med en hel bil og point på kontoen. Det er ikke her, at jeg skal vinde samlet – det gør jeg på de andre baner, hvor jeg kan satse mere, siger Nicolaj Møller Madsen, som giver følgende vurdering af konkurrenterne:

- Jeg skal selvfølgelig holde øje med Dennis Marschall fra Tyskland og Marc Aurel Coleselli 
fra Østrig, der ligger etter og treer i den samlede stilling. Men jeg har også en fidus til svenske Mikaela Ahlin-Kottulinsky, der tidligere har vundet på banen. Hun læser banen godt, og jeg ser faktisk hende som min største konkurrent i weekenden, slutter Nicolaj Møller Madsen.

Nicolaj Møller Madsen starter kvalifikationsløbet på Norisring lørdag kl. 8.35, efterfulgt af løb 1 kl. 12.25. Løb 2 søndag har start kl. 9.00.

Løbet på Norisring i Nürnberg kan livestreames online her.

Nicolaj.eu


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen
  • Norisring
  • 28/06/15 - Norisring - Audi Sport TT Cup
  •