DM Rally 23/06/15
|
|
Efter 10 kørte hastighedsprøver kunne Nicolai Jensen/Oliver Saust stige ud af deres Renault Twingo, med knyttet næve, sejr på dagen, i et velafviklet DM løb, Ecoteck Rally Himmerland. |
(Foto: Alex Rasmussen (rallyfoto.dk))
Der skulle køres 5 forskellige hastighedsprøver, af meget varierede karakter, Lindum Skov, som har sin egen historik i rallyhistorie bøgerne, derudover Nysum banen i ny forbedret udgave, en lille industriprøve, og så den lange Stenstrup, og den hurtige men udforede Madum Sø prøve, så løbet skulle angribes rigtigt.
(Foto: Alex Rasmussen (rallyfoto.dk))
’Thorben Nielsen i den anden Twingo var hele dagen lidt hurtigere, men på den lange Stenstrup (20.25 Km), der punkterede han, og udgik derefter. Så skulle Oliver og jeg bare køre safe, og køre sejren hjem uden svinkeærinder i botanikken, og det gjorde vi så!’ sagde Nicolai ved mål på Nysum banen.
(Foto: Alex Rasmussen (rallyfoto.dk))
Sejren gav så mange point, at sejren i den samlede turnering ligger lige til højrebenet for Nicolai og Oliver, i den første sæson i denne bil, og første sæson med den konstellationen Nicolai Jensen/Oliver Saust i kabinen, her er der ro, hvilket i sidste ende giver point hver gang, og hvor et mesterskab i Micro Rally Cuppen kan skimtes derude foran forlygterne et sted.
Allan POST
Læs mere om: Hobro20/06/15 - Hobro - DM Rally |