Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroën DS3 Cup

Pointrig afslutning inden sommerferien

Citroen DS3 Cup 
10/06/15 

Jacob Mathiassen fik en pointrig weekend på Padborg Park, hvor den 3. afdeling af Citroen DS3 Cup blev kørt.
 

M.Motorsport køreren fra Hobro lå inden weekendens løb nummer 2 i mesterskabet, i kraft af en rigtig god 2. afdeling i Norge, hvor det blev til en sejr samt en 2. plads. Løbet blev kørt sidste weekend i maj, så både teamet og ikke mindst Insight Racing havde haft travlt med at klargøre bilen til Padborg Park.

Derfor var teamet også meget fortrøstningsfulde, da de vendte tilbage til den noget mere velkendte danske bane.


Jacob Mathiassen
(Foto: Denner Photo)

Lørdag eftermiddag blev der kørt træning, og her blev det til 16 gode omgange, hvor 13 af omgangene lå indenfor 0,5 sekunder af hinanden! Det må siges at være rigtig stabil kørsel. Desværre rakte tiden kun 3. bedste tid – men det var jo også kun træning.

Derfor gik teamet også straks i gang med at lave lidt småændringer i opsætningen på bilen, for at finde den manglende tid forud for kvalifikationen.

Man kunne også se en klar forbedring af tiderne fra Jacob allerede få minutter efter kvalifikatioen var skudt i gang. På hans kun 2. omgang kørte han 1 sekund hurtigere end i træningen, hvorefter denne blev fulgt op af flere hurtige hurtige omgange.

Det skulle dog vise sig at blive tiden på 2. omgang der blev Jacobs hurtigste, og det rakte til 2. startposition bag den tidligere Citroen DS3 Cup mester samt pt mesterskabsførende Rasmus Klarskov.


Jacob Mathiassen
(Foto: Denner Photo)

Søndag formiddag var det tid til løb 1. Da starten gik kom den unge hobrogenser hurtigt afsted og kunne forsvare 2. pladsen hele vejen rundt på første omgang, selvom der var massivt pres på fra både den tidligere DTC kører Jesper Ternvalt, samt den erfarede Citroen DS3 Cup kører Jørgen Worthmann.

Den intense kamp gjorde at Klarskov kunne stikke af, mens Jacob måtte koncentrere sig om sine egne kampe for 2. pladsen. Som løbet udviklede sig, var det kun Worthmann som kunne hænge på og det blev til i alt 14 omgange med meget tætte kampe mellem ham og Jacob. Teamet var derfor meget lettet da det ternede flag endelig faldt med Jacob på 2. pladsen, med under et halvt sekund ned til Worthmann.

I Citroen DS3 Cup vender man top 6 til heat 2, så det betød at Jacob skulle starte 5’er. Det blev til en super første omgang, hvor han allerede var oppe på 4. pladsen i sving et, hvorefter yderligere 2 konkurrenter blev passeret inden at første omgang var afsluttet.


Jacob Mathiassen
(Foto: Denner Photo)

Så stod kampen om 1. pladsen med Anders Rohde men også den mesterskabsførende Klarskov lå og pustede på bagfra. De 3 kørere fik en tæt dyst gennem det meste af heatet, men desværre smuttede Klarskov forbi den Hobro IK farveinspirerede Citroen DS3 Cup racer med nummer 10 på siden.

Jacob fik senere kæmpet sig forbi Rohde, men Klarskov var smuttet, så teamet måtte tage sig til takke med en 2. plads.

2 podiepladser på en weekend samt større afstand til 3. pladsen i mesterskabet må siges at være en rigtig god afslutning inden sommerferien.

Næste gang at Citroen DS3 Cup skal på banen, er til 50 års Jubilæumsløbet på Ring Djursland de 15.-16. August.

M.Motorsport

JJ Media


Læs mere om:
  • Jacob Mathiassen
  • Padborg Park
  • 07/06/15 - Padborg Park - Citroen DS3 Cup
  •