Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Jan Magnussen tog mesterskabsføring på Padborg Park

DTC 
08/06/15 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipMed to podieplaceringer ud af tre mulige sikrede Jan Magnussen sig søndag føringen i DTC-mesterskabet på Padborg Park.
Teamkammerat Michael Markussen havde knap så heldig weekend.
 

Det var en tilfreds Jan Magnussen, som efter en sejr i weekendens første DTC-løb på Padborg Park kunne fravriste Dennis Lind føringen i kørernes mesterskab.

– Fedt at være helt fremme igen. Det giver masser af motivation, både for mig og ikke mindst for hele mit fantastiske team, lød det fra Jan Magnussen, som til løbet på Padborg Park præsenterede en racerbil i nye farver fra sponsoren AutoPartner.

Jan Magnussen har arbejdet for sagen efter et udfordrende start på sæsonen, hvor han udgik i første løb på Jyllandsringen og således kom bagud fra start.

Tre sejre i anden afdeling på bybanen i Aarhus hjalp dog gevaldigt på det, og søndag kom så det ekstra skub frem i mesterskabet.

Jan Magnussen havde dog forinden en heftig duel med rivalen Casper Elgaard, som fik den bedste start på 1. heat og tog føringen.

– Jeg overhalede Casper med fire omgange tilbage og får så et skub af ham på sidste omgang, så jeg ryger rundt og han smutter forbi, forklarede Jan Magnussen.

Casper Elgaard krydsede målstregen 4,4 sekunder foran Jan Magnussen, men efterfølgende blev Casper Elgaard idømt to strafbaner, som blev konverteret til to tre-sekunders straffe, hvilket rykkede ham ned på 2. pladsen.

Udgik fra 2. heat
2. heat sluttede knap så godt for Jan Magnussen, som startede fra ottende position, og racerkøreren var godt i gang med at hente placeringer, da han pludselig udbremsede sig selv for enden af langsiden og fortrak til pitten.

– Splitteren på min racerbil knækkede og satte sig fast under det ene forhjul, hvilket gjorde det umuligt for mig at bremse, og jeg ramte desværre en konkurrent bagi, inden jeg lod mig udgå, forklarede Jan Magnussen.

I finalen måtte Jan Magnussen starte fra en 7. plads, og trods han fik arbejdet sig godt op gennem feltet, måtte han tage til takke med en 2. plads, da den førende Casper Elgaard ganske enkelt havde fået for stort forspring.

– Det var efter omstændighederne en god weekend. Vi kunne bestemt have undværet hændelsen i 2. heat, men de to øvrigt heat udløste til gengæld en masse gode point, forklarede Jan Magnussen.

B> Uheldig weekend for Michael Markussen
For den anden kører i Magnussen Racing Experience, Michael Markussen i Chevrolet Camaro #8, forløb weekenden desværre alt andet end tilfredsstillende.

Efter at have sluttet sekser i 1. heat kom Michael Markussen aldrig i gang med 2. heat, da kardanakslen på hans Chevrolet Camaro #8 knækkede kort efter starten, hvorfor den unge Kolding-kører måtte udgå.

I finalen startede jeg så fra en 15. plads, og målet var primært at gennemføre løbet, forklarede Michael Markussen.

– Som weekenden havde formet sig var det bedste, jeg kunne gøre, at komme gennem finalen med en hel bil, for slutplaceringen kunne umuligt blive helt god.

Desværre var heldet ikke med Markussen, som blev påkørt af en konkurrent, røg af banen og pludselig var sidste mand i feltet.

– Jeg hentede nogle placeringer tilbage og kørte nogle gode omgangstider, men de førende biler var alt for langt fremme til, at jeg kunne nå at blande mig.

Michael Markussen sluttede finalen på en 9. plads og ser nu frem til næste afdeling af DTC-mesterskabet, som afvikles i forbindelse med Copenhagen Historic Grand Prix den 1.-2. august i København.

– Efter sådan en weekend glæder man sig bare helt vildt til at komme videre. Jeg ved, at jeg har farten og de rigtige folk omkring mig, så det skal nok komme.

Jan Magnussen Racing
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 07/06/15 - Padborg Park - DTC
  •