Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legend Car Cup

Legend-kørerne er klar til gadekamp

Legends Cup 
20/05/15 

Legends Car CupOK Mobil 1 Legend Car Cup deltager i pinsens Classic Race Aarhus
Danmarks sjoveste racerklasse er med på programmet, når der i pinsen bliver kørt Classic Race Aarhus. Og OK Mobil 1 Legend Car Cuppen passer perfekt til løbet på de afspærrede veje rundt om Mindeparken i den sydlige del af Aarhus.
 

Racerbilerne er kun fem ottendedele af normal størrelse, så her er der ingen problemer for deltagerne at kæmpe side om side ind i svingene, ligesom de med deres udformning passer ind i det historiske arrangement. Det er nemlig retro-kopier af nogle af de modeller, som Ford og Chevrolet producerede i trediverne.


(Foto: Morten Alstrup)

Ved første afdeling af OK Mobil 1 Legend Car Cuppen var det Kenneth Jensen, Langå, og Kevin Verner Jensen, Silkeborg, som kæmpede om at komme først over stregen, og meget tyder på, at de vil fortsætte kampen ved Classic Race Aarhus. Men de får hård modstand fra flere fronter.

Nils Kvorning, Viborg, og Lasse Rolighed, Daugård, vil med garanti give dem modstand, sådan som de gjorde tidligere på måneden på Ring Djursland, og mens det for Nils Kvorning vil blive hans første start ved et gadeløb, så har Lasse Rolighed værdifuld erfaring i bagagen. Sidste år vandt han nemlig et af de tre løb, som blev kørt ved Classic Race Aarhus.

OK Mobil 1 Legend Car Cuppen stiller med et fuldt felt bestående af 36 deltagere, og her er der en, som vender tilbage efter en kort, men ufrivillig pause.

Nikolaj Kandborg, Hasselager, var meget uheldig at blive involveret i en startkollision ved årets Forårschallenge på Padborg Park – en startkollision, som efterlod hans racerbil med gevaldige skader. Men nu er såvel bilen som Nikolaj Kandborg atter klar, og for kørerne bliver der nærmest tale om en hjemmebane, når han deltager ved Classic Race Aarhus. Nikolaj Kandborg går nemlig i skole ganske få kilometer fra banen rundt om Mindeparken.

I modsætning til normalt vil bilerne i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen være på banen alle de tre dage, arrangementet strækker sig over. Fredag står den på træning. Lørdag gælder det tidtagning og første heat, mens de to sidste heats køres søndag.

OK Mobil 1
Driftsforeningen Padborg Park

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 24/05/15 - Mindeparken (Gadeløb) - Legends Cup
  •