Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Pirelli World Challenge

Christina Nielsen manglede topfart

World Challenge 
18/05/15 

Christina Nielsen kørte i weekenden to løb i GT mesterskabet Pirelli World Challenge på den kuperede canadiske bane Mosport. Christina kørte omgangstider i løbene, der kunne have indbragt en podieplacering i GTA klassen, men banen er ikke nem at overhale på og da Christinas Aston Martin V12 Vantage manglede tophastighed i forhold til konkurrenterne, kunne hun ikke komme forbi på banens baglangside, der udgør den bedste mulighed for overhaling.
 

Hun pressede konstant konkurrenterne foran og samtidig med at hullet bag hende voksede, så var hun aldrig mere end et sekund fra den foranliggende Mercedes AMG SLS. I sidste ende blev det begge dage til en flot sjetteplads i GTA klassen og gode point til mesterskabet. Vinder generelt blev begge dage Jan Magnussens tidligere holdkammerat hos Corvette Johnny O’Connell, der nu kører for Cadillacs fabriksteam i Pirelli World Challenge.


Christina Nielsen
(Foto: TRG)

”Jeg havde en rigtig god racerbil i begge løb, men Mosport er en rigtig svær bane at overhale på” sagde Christina Nielsen efter løbene. ”Teamet gav mig en rigtig god bil, men desværre fik jeg ikke fuldt udbytte af bilens forcer, da jeg manglede topfart på langsiden i forhold til konkurrenterne og resten af omgangen lå jeg under bagvingen på konkurrenten foran uden mulighed for at komme forbi. Vi har plads til forbedring, men jeg er godt tilfreds med resultatet. Vi kæmper konstant for at blive bedre og vi kommer stærkt tilbage om to uger i Detroit”.

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Mosport Park
  • 17/05/15 - Mosport Park - World Challenge
  •  



    ASETEK SIMSPORTS