Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Historisk Rally Team Mejer på toppen i Rallye Sullinger 2015

Rally 
09/05/15 

Kurt Mejer stillede op i Mobil Pegasus Rallye Sullinger Land
Den 1. og 2. maj deltog Historisk Rally Team Mejer atter i det internationale Mobil Pegasus Rallye Sullinger Land i Tyskland. Det var tredje år i træk at Historisk Rally Team Mejer med Kurt Mejer, Horsens stillede til start i det store internationale rally, som i år havde deltagelse af 100 bilder fra 9 nationer.
 

Kørte sig helt i top i den samlede stilling i WERC
Mobil Pegasus Rallye Sullinger Land var 3. afdeling af West Euro Rally Cup (WERC). Inden løbet lå Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen på en 2. plads i den samlede stilling, samt førte det historiske mesterskab.
Før start udtalte Kurt Mejer: ”Disse placeringer satser vi 100% på at fastholde, og målet er at hente den samlede 1. plads hjem til Horsens, når sæsonen er slut.”


Kurt Mejer i tidligere Rallye Sullinger Land
(Foto: Historisk Rally Team Mejer)

Kurt Mejer holdt ord – 1. pladsen i WERC er indtaget
Da Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen kom i mål efter de 260 kilometer, hvoraf 131 kilometer var hastighedsprøver, kunne de konstatere at de havde kørt et perfekt rally.
Det blev til en generel placering som nummer 31 ud af de 100 startende biler. En 6. plads i den division de deltager i, samt en 1. plads i den historiske klasse.
Den placering var god nok til en placering som nummer 2 i kampen om West Euro Rally Cup, og Kurt Mejers udsagn før løbet kunne allerede nu stå til troende.
1. pladsen er indtaget, og holdet vil kæmpe 100% for at holde fast i den placering til sæsonen er slut.

Stadig 3 - 4 afdelinger tilbage af WERC
På nuværende tidspunkt ligger det fast, at der køres endnu 3 afdelinger af West Euro Rally Cup, men et 4. løb i Belgien kan komme på tale i august måned.
Det samlede resultat for alle løb regnes med til mesterskabet, så det gælder om at gennemføre alle løb, både med høj hastighed, og med en stabil og konkurrencedygtig bil.

De resterende løb i sæsonen køres på følgende datoer
20. juni – Autosoft Vechtdalrally – Holland
xx. august – endnu ikke endelig på plads – Belgien
18. og 19. september – Litermont Rally Saar - Tyskland
30. og 31. oktober - Finale – Rally Denmark – Ans, Danmark

Viggo Johansen
rallypics.dk


Læs mere om:
  • Heino Mejer
  • Kurt Mejer
  •  
     

    Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: