Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama 1600 Challenge

Omotorsport kom godt fra land

Yokohama
1600 Challenge 

05/05/15 
Yokohama

Brian Johannesen og Omotorsport kom godt fra land, da den nye sæson i Yokohama 1600 Challenge startede ud på FDM Jyllandsringen.
 

Det lokale team havde taget den korte tur fra Låsby til Resenbro, med store forhåbninger forud for den nye sæson.

Brian blev 3’er i Rookiemesterskabet i 2014 i en Citroen Saxo VTS men har denne sæson overtaget teamkammeraten Karsten Olsens Peugeot 207. Karsten kørte denne bil til en 4. plads i DIF Danmarksmesterskabet i 2014, så teamet har allerede vist at de kan være med i toppen.

Gennem vinteren har Omotorsport gennemgået bilen fra ende til anden, og fået den tilpasset den nye chauffør, samt være helt sikker på at bilen var 100 % køreklar til den nye sæson.

Efter en vellykket testdag på Padborg Park, var det langt om længe tid til Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen.


Brian Johannesen
(Foto: CN Photo)

Træningen skulle køres lørdag formiddag, og her viste Brian fra første meter rigtig god fart. Efter de 20 minutters kørsel, rakte tiden til en god 5. plads i det 22 bils store felt.

Kvalifikationen skulle modsat træningen ikke køres på tør bane, men på en let fugtig bane med finregn.

Teamet kørte ligesom størstedelen af konkurrenterne ud på tørvejrsdæk. Der viste sig at der kun var 3 omgange til at få tiderne sat i, inden regnen begyndte at falde hårdere, og derved umuliggjorde yderligere forbedringer.

På de kun 3 mulige omgange, lykkedes det Brian at få kørt en tid der var god nok til 9. startplacering. Lidt skuffende, når man ser på placeringen fra den tørre træning. Men på den anden side alligevel i bedste halvdel af feltet, med gode muligheder for stadig at blande sig i topstriden søndag, når løbene skulle køres.


Brian Johannesen
(Foto: CN Photo)

Solen var endnu engang kommet frem søndag formiddag, da heat 1 skulle køres. Brian fik en super start, og var allerede oppe på 7. pladsen efter første omgang, og få omgange senere oppe på 5. pladsen.

Inden målflaget faldt var 4. pladsen også indtaget, mens han pustede 3. pladsen i nakken. Hvis bare løbet havde varet 1 omgang mere ville der have været meget store chancer for podiepladsen. Men hvis og hvis…

Så teamet var stadig yderest tilfredse med 4. pladsen, når man tager højde for at den blev kørt hjem fra 9. startposition.

Til løb 2 blev top 8 vendt rundt, så Brian Johannesen skulle starte fra 5. pladsen. Starten forløb ikke helt som ønsket, så det kostede et par placeringer. Men herefter var det bare at sætte jagten ind igen.. Her blev det til en lang duel med Søren Lyck, som for øvrigt også blev veldokumenteret på TV2 Sports live-tv dækning. Kampen bølgede frem og tilbage, inden at Brian på 9. omgang fik sig kæmpet forbi og kunne trække lidt fra.

Da det ternede flag faldt efter 12 omgange, kunne Brian krydse målstregen i 5. position.


Brian Johannesen
(Foto: CN Photo)

Alt i alt blev det til 34 gode point, og derved en delt 4. plads i DIF Danmarksmesterskabet. Dog er der kun 7 point til mesterskabsføringen.

Brian Johannesen og Omotorsport får i kraft af weekendens resultater lidt succesballast med til næste løbsweekend på Padborg Park. Men 30kg må trods alt siges at være i den lette ende ud af 100 mulige kilo.

Derfor er teamet ret godt tilfreds med Åbningsløbet og ser frem til 2. afdeling på Padborg Park 6.-7. juni.

Omotorsport

JJ Media


Læs mere om:
  • Brian Johannesen
  • Jyllandsringen
  • 26/04/15 - Jyllandsringen - Yokohama 1600 Challenge
  •  
     

    Yokohama 1600 Challenge nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: