Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rotax

RMC i Barmosen: Endnu en dobbeltsejr til RS Competition

Rotax 
05/05/15 

Blot to uger efter RMC åbningsløbet i Ikast, hvor det blev til en flot dobbeltsejr til team RS Competition, ventede næste opgave. Anden afdeling af Dansk Rotax Max Challenge og Rotax DM blev afholdt på Barmosen ved Vordingborg, og det blev et dramatisk løb på godt og ondt og med heftige vejrskift. Endnu engang sikrede teamet sig en dobbeltsejr.
 

Malthe Jakobsen i Rotax Junior gentog succesen fra Ikast løbet, mens Bennet Ahrens i Rotax Super Senior også sikrede sig sin første sejr, både i en Rotax RMC afdeling og hos RS Competition.


RS Competition sikrede sig endnu en dobbeltsejr

Hos de mindste i Rotax Micro klassen bestod RS kørertruppen som sædvanlig af Gianni Andrisani, Frederik Jakobsen og Karoline Kriklywi. Micro kørerne afviklede hele deres DM afdeling om lørdagen, og bedst i tidtagningen blev Gianni Andrisani 3. pladsen. Lige efter fulgte Frederik Jakobsen på 4. pladsen, mens Karoline Kriklywi blev nummer 12. I det indledende heat avancerede Gianni yderligere en plads, mens Frederik faldt tilbage på niendepladsen. Til finalen åbnede himlen sig, og der blev byttet rundt på pladserne kørerne imellem. Frederik kørte sig til en flot andenplads og sørgede dermed for sit bedste resultat til dato i en finale. Gianni mistede et par placeringer og måtte tage til takke med 4. pladsen, mens Karoline til gengæld hentede placeringer og endte som nummer 8.

I Rotax Mini fik RS chaufførerne, Christoffer Christensen, Julie Friis og Victor Bay skarp konkurrence af den lynhurtige racerpige, Regina Grynnerup. Tidtagningen tog Christoffer sig dog af, mens Victor Bay også igen var rigtig godt kørende og kvalificerede sig som nummer to. Julie Friis var at finde på sjettepladsen. Efterfølgende tog Victor to heatsejre ud af i alt tre mulige. Prefinalen tog Regina sig af, og Victor, Christoffer og Julie måtte se sig henvist til 2., 3. og 4. pladsen. Selvom Christoffer kørte finalens hurtigste omgangstid, lykkes det ham ikke at vælte Regina af pinden, og en andenplads blev weekendens resultat. Julie faldt lidt tilbage igen og endte som nummer syv. Victor var rigtig uheldig og måtte udgå med en knækket bagaksel.

Malthe Jakobsen er med sine kun 11 år ikke til at komme udenom, og han er bogstavelig talt flyvende i øjeblikket. Løbet i Barmosen blev en gentagelse af sæsonens første RMC i Ikast, og med Pole Position i tidtagningen lykkes det ham at vinde alle heat undtaget et enkelt indledende. Kun Luchas Moesby Jensen formåede at lægge pres på Malthe. Søndagens finaleheat blev desværre afbrudt allerede på første omgang, da løbsledelsen dømte tyvstart. En afbrydelse, der resulterede i et massesammenstød på langsiden, hvor fire kørere måtte udgå, og Mathias Lund fra RS Competition måtte desværre en tur på hospitalet. Efter længere tids snakken frem og tilbage valgte løbslederen at genafvikle finalen, og her tog Malthe altså sejren med teamkammerat, Magnus Kriklywi, efter sig på tredjepladsen. Benjamin Refshøj endte løbet på tiendepladsen.

I Rotax Super Senior var Bennet Ahrens dominerende i både vådt og tørt føre, og han vandt i flot stil begge indledende heats, prefinale og finalen. Nicolaj Lindberg sluttede finalen som nummer 4 efter at være startet som nummer syv og fik dermed hans første pokal i Super Senior klassen. Et rigtig flot resultat efter kun 15 måneder i gokartverdenen.

Næste opgave for RS Competition bliver åbningen på det tyske Rotax mesterskab, der skydes i gang i den kommende weekend i Wackersdorf, og hvor Andreas Estner i Junior, Marcel Schirmer i DD2 og Mads Riis i Mini hører til favoritterne om sejren.

RS Competition
Jannie Johansen


Læs mere om:
  • RS Competition/K-Tech
  •