Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Audi Sport TT Cup

Hockenheim løb 1 - Nicolaj på andenpladsen

Audi Sport TT Cup 
02/05/15 

Sejr til Marc Aurel Colesell i premiereløbet
Det var et flot første løb i den nye mærkeklasse Audi Sport TT Cup, de 24 kørere leverede en række spændende kampe på Hockenheimring. Audi Sport TT Cup seriens første vinder blev østrigeren Marc Aurel Coleselli, mens den danske deltager Nicolaj Møller-Madsen sluttede på andenpladsen efterfulgt af Dennis Marschall på tredjepladsen
 

Den unge Marc Aurel Coleselli kunne straks fra start overtage føringen fra polesitter Nicolaj Møller-Madsen, omgang efter omgang øgede østrigeren sit forspring til resten af feltet og Nicolaj Møller-Madsen kunne holde sin andenplads, altimens resten af feltet kæmpede hårdt om de resterende placeringer.


Nicolaj, Marc og Dennis på podiet efter første løb.
(Foto: Natascha Theisen)

Løbets hurtigste omgang blev kørt af Nicolaj Møller-Madsen i tiden 1:50.380, efter halvdelen af løbet var kørt var de to første placeringer allerede afgjort, og den tyske kører Dennis Marschall havde fået kæmpet sig frem til en tredjeplads, som han kunne holde til målstregen var passeret.


Løbets vinder Marc Aurel Coleselli.
(Foto: Natascha Theisen)

Efter 13 omgange var sejren hjemme for Marc Aurel Coleselli og sidste års vinder af Volkswagen Scirocco R Junior Cup, Nicolaj Møller-Madsen sluttede sit første løb på andenpladsen, og den sidste podieplads gik til Dennis Marschall.


Nicolaj Møller-Madsen sluttede på andenpladsen.
(Foto: Natascha Theisen)

Seriens andet løb starter allerede kl. 09.40 for de 24 Audi Sport TT Cup kørere, det giver polevinderen Nicolaj Møller-Madsen endnu en chance for at køre en sejr hjem.

Kilde: Natascha Theisen, Media Office Theisen

Henrik Bess

Oplev denne lille smagsprøve på Audi Sport TT Cup inklusiv interview med premiereløbets hovedpersoner, Nicolaj Møller-Madsen, Marc Aurel Coleselli og Dennis Marschall.


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen
  • Hockenheim
  • 03/05/15 - Hockenheim - Audi Sport TT Cup
  •