Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DASU Classic

DM-premiere for old timere starter i Odense

DASU Classic 
08/04/15 

Lørdag formiddag (11. april 2015) bliver der masser af nostalgi at kikke på, når 2015-premieren på den landsdækkende løbsserie: FDM DASU Classic bliver skudt i gang fra FTZ Autodele på Hvidkærvej i Odense SV.
 

- Første start går kl. 10.00, oplyser løbsleder Hans Oluf Nielsen. – De morgenfriske kan derfor nyde old timerne, som er bredt repræsenteret af biler fra tresserne, halvfjerdserne og firserne.


Flere flotte ”nye” old timere er kommet med i FDM DASU Classic 2015. Lars Dithmer og Arne Vollertsen får debut med deres Lotus Elan fra 1966.
(Foto: Kirketerp)

Hoved-ideen i old timer-rally er kortlæsning, hvor deltagerne prøver kræfter med en orienterings-rute, som afvikles på offentlig vej ud fra udleverede udsnit af et landkort. Det gælder derfor først og fremmest om at finde den rette vej sammenkædet med at overholde en gennemsnitsfart.


Randers-brødrene: Poul og Egon Brøndum er det jyske topbud på generalsejren i Fyn Rundt 2015
(Foto: Kirketerp)

Bilernes alder har som regel ikke den store betydning for et topresultat i løbsserien. Således er far/søn: Lars og Simon Hjorth således vicemestre i den skrappeste klasse: Expert gennem de sidste tre sæsoner med startfeltets næstældste bil: Triumph TR4A (1966).


Det sjællandsk/fynske mandskab: Lars og Simon Hjorth ser frem til et spændende Fyn Rundt på de nordfynske sogneveje
(Foto: Kirketerp)

- ”Den magiske mikstur” er et godt samarbejde mellem kører og kortlæser, oplyser Simon Hjorth. – Herved overvinder man bedst de konkurrencemæssige kriser, som af forskellige årsager ALTID opstår under et løb. I al beskedenhed håber vi på at bytte sølvmedaljer ud med guld i år, men først og fremmest nyder vi de forskellige ture sammen, idet vi til daglig bor i henholdsvis Frederikssund og Middelfart.

Co-driver Poul-Erik Hansen fra Lystrup er i 2015 nyoprykket til Expert, efter at østjyden vandt den næstskrappeste klasse: Sport sammen med sin mangeårige makker/chauffør: Torben Østergaard (Horsens). Mandskabet kører i velholdt Opel Manta GT/E (1983), som de fandt hos en Opel-entusiast på Als.


Nyoprykkerne: Torben Østergaard og Poul-Erik Hansen kan i 2015 fejre 30 års jubilæum som makkerpar
(Foto: Kirketerp)

- Jeg stammer oprindelig fra Fyn, oplyser Poul-Erik Hansen. – Her fik jeg interesse for motorsport, og efter flytningen til Århus har jeg lige siden 1985 været fast makker for Torben Østergaard. Vi har kørt både bilorientering, økonomiløb og old timer rally sammen, og kan i al beskedenhed fejre perlebryllup (30) i år.

- Charmen ved old timer-rally er det gode kammeratskab med konkurrenterne, supplerer Torben Østergaard. – Samtidig kommer vi rundt i mange afkroge af Danmark, som man normalt ikke ville besøge.


Midtjyderne: Finn Kristensen og Henning Larsen kommer til start i feltets ældste bil: Ford Cortina (1965), og er samtidig et godt bud på sejren i den næstskrappeste klasse: Sport
(Foto: Kirketerp)

Efter starten fra FTZ Autodele kører deltagerne i en sekstalsrute den næstnærmeste omvej mod Otterup ad kuperede sogneveje på Nordfyn. Her holdes midtvejspause på Nordfyns Gymnasium, som samtidig er mål for Fyn Rundt 2015.


Løbsleder Hans Oluf Nielsen kører selv pålidelighedsrally med vennen Benny Koch i Volvo PV 544 Sport (1966)
(Foto: Kirketerp)

- Tidsskillelinjen for old timerne går ved 1985, fortsætter Hans Oluf Nielsen. - Et andet godt frontmandskab i Expert er således fynboerne: Ulrik Hejl og Ebbe Madsen (Gislev/Broby), som i år er skiftet fra VW 1303 (1974) til Audi GT Coupé (1982).


Et stærkt fynsk mandskab er Ulrik Hejl og Ebbe Madsen i deres ”nye” Audi GT Coupé
(Foto: Kirketerp)

I Fyn Rundt 2015 deltager desuden mandskaber fra Tyskland og Sverige.

Motorklubben Centrum

Åge Keseler Kirketerp

Læs mere om:
  • 11/04/15 - Odense - DASU Classic
  •  
     

    DASU Classic nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: