DASU Race Academy med mere end 50 deltagere
Københavns Go-kart Bane lægger weekenden 28. - 29. marts asfalt til den første af DASU's Race Camps i 2015. Campen er åben for deltagere i DASU-klasserne Cadett Mini og Cadett, og et rekordstort antal tilmeldte er klar.
Læs mere på DASU Kartings Facebookside
Prolog på Paul Ricard
På Paul Ricard-banen i Sydfrankrig mødes deltagerne i årets VM for langdistanceløb (WEC) 27- 28. marts til den såkaldte ”prolog” forud for første VM-afdeling, der køres weekenden 10 – 12. april på Silverstone. Flere danskere ventes på banen til generalprøven.
 Porsche 911 RSR under FIA WEC-prologen 2014 (Foto: John Rourke - Adrenal Media)
Dansk invasion i Italien
17 danskere er med når banen i South Garda, Italien, den kommende weekend afvikler den 26. udgave af klassikeren Trofeo Margutti.
Læs mere på www.trofeomargutti.com og DASU's Facebookside for karting
Formel 1 i Malaysia
Det bliver uden dansk deltagelse når det Malaysiske Formel 1 Grand Prix køres på Sepang ved Kuala Lumpur den kommende weekend.
Træning, kvalifikation og selve løbet kan følges direkte på Kanal 3+; se hvornår på www.viasat.dk/tv-guide
Formel Ford gør klar
Med støtte fra FDM træner de hjemlige talenter i Formel Ford mandag på FDM Jyllandsringen, under ledelse af Jesper Carlsen.
Siden sidst
Jan Magnussen vandt for fjerde gang i karrieren sin klasse (GTLM) i det berømte 12-timers løb på Sebring i Florida. Jans medkørere for Corvette var Antonio Garcia og Ryan Briscoe.
Christina Nielsen, Aston Martin, fik en flot andenplads i klassen GTD.
Anden afdeling af WSK Super Masters løbsserien gav igen danske topplaceringer. I KF sluttede Nicklas Nielsen på tredjepladsen, og i KF Junior fik unge Noah Watt karrierens bedste resultat med en fjerdeplads i finalen. Løbet blev kørt i Castelletto, Italien. Læs mere på https://www.facebook.com/dasukarting
 Lasse Sørensen
En række af DASU's unge talenter har deltaget i serier af testkørsler de sidste par uger, som forberedelse til den nært forestående sæsonstart. Det gælder bl.a. Mikkel Mac, Mikkel Jensen, Lasse Sørensen, Frederik Schandorff, Nicolas Beer, Nicolai Sylvest, Mathias Kristensen, Nicolaj Møller Madsen og Jan Jønck.
|