Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme Turbo

God første test for Nymark Racing

Danish Supertourisme Turbo 
26/03/15 

Onsdag kørte den nye klasse i Danmark, Danish Supertourisme Turbo deres første officielle test på Padborg Park. Nymark Racing havde fået leveret deres nye racerbil senere end forventet og havde endnu ikke fået kørt med bilen. Teamet skulle derfor bruge deres første testdag til at prøve en del ting af på bilen.
 

Frederik Nymark har de sidste par sæsoner kørt Legend Cup. Men i 2015 skal han køre en sæson med en rigtig racerbil. En Mitjet Supertourisme. Det kommer til at handle om en rørramme racerbil med 300 hestekræfter og den har en lav vægt på kun 830 kilo, så der er masser af kræfter at tumle med.


Klassen er helt ny i Danmark.
(Foto: Motorsporten.dk)

Klassen er helt ny i Danmark og det er et spændende felt der kan opleves, med mange dygtige kørere. Men det er ikke noget den unge Frederik er bange for. Testdagen viste da også han igen i år kan være med helt fremme. Testdagen gik faktisk rigtigt godt og omgangstiderne for den unge Frederik lå meget tæt på testdagens hurtigste mand – Den gamle DTM mester Kurt Thiim.


På testdage må bilen ikke larme så meget, så man kører med ekstra lyddæmper på bilen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Frederik Nymark klagede dog over at bilen ikke bremsede som den skulle. Det var en underlig fornemmelse og for enden af langsiden, hvor bilen kører over 200 km/t, gik det galt flere gange.

”Vi har en plan vi tester efter. Det hjælper os med at lære bilen at kende, så vi ved hvordan den opfører sig når vi ændrer på opsætningen. Det er jo en helt ny type bil, så vi har noget at lære” fortalte Flemming Nymark under testen.


Frederik Nymark fandt hurtigt farten i den nye bil.
(Foto: Motorsporten.dk)

Der blev testet med opsætningen og dæktryk, men det løste ikke bremseproblemet. Frederik Nymark havde hele tiden en fornemmelse af at der var noget der ikke var helt rigtigt når han bremsede.

Da det først på eftermiddagen begyndte at regne lidt, ville teamet bruge muligheden for at teste på regnvejrs dæk. Efter et par omgange på den våde bane, kom Frederik ind for at fortælle teamet hvilke oplevelser han havde haft med bilen. Når en racerbil kører i regnvejr er der typisk nogle grundindstillinger man ændrer på. Den ene en af de indstillinger man tit ændrer på er bilens bremsebalance. Da teamet skal til at ændre på bilens bremsebalance til regnvejr opdager de dygtige mekanikere en fejl.


Bilen havde på testdagen et lille problem med sine bremser.
(Foto: Motorsporten.dk)

På den regulator hvor man ændre bremsetrykket er der knækket et lille kabel, så bilen hele dagen har bremset mere i den ene side end i den anden. Da det ikke er muligt at få fat i et nyt kabel til den nye bil, vælger teamet ikke at køre mere med bilen.


I den nye klasse vil der være indlagt et dækskifte i selve løbet - Det skal trænes.
(Foto: Motorsporten.dk)

Både Frederik og Flemming Nymark er dog enige om at de har lært en masse på testdagen og teamet fik høstet en masse information om bilen. Nymark Racing vil nu analysere på resultaterne fra den første testdag med den nye bil, så de har nogle gode udgangspunkter til deres næste testdag.

Der er endnu et par testdage i vente for teamet, så Nymark Racing skal nok blive klar og være med helt fremme i feltet inden sæsonstarten på Padborg Park den 18. og 19. april.

Nymark Racing
nymarkracing@gmail.com

Selch

Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Nymark Racing
  • Padborg Park
  •