Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Blancpain GT Endurance Series

Pre-sæson test lover godt for Insight Racing

Blancpain GT
Endurance Series 

24/03/15 

Før årets mesterskabet starter på Monza den 11. og 12. April, testede det danske team Insight Racing på den italienske Misano bane. To dages test viste sig at være meget frugtbare for Martin Jensen, Dennis Andersen og resten af teamet, hvor de nye opgraderinger blev taget i brug på den sort/hvide Ferrari 458 GT3.
 

Teamet befandt sig konstant i toppen af feltets tider, og sluttede de to dages test med femte hurtigste tid.

Forberedelserne fortsætter nu i teamet hovedkvarter i Danmark, indtil sæson-premieren i Italien, der er det første af seriens fem løb i 2015.


(Foto: Xynamic Automotive Photography)

Martin Jensen, teamchef og kører:
"Det har været nogle gode dages test, her før sæsonen kommer igang. Alt er gået efter planerne, og vi fortsatte det arbejde vi udførte på Paul Ricard, ved vore test på Misano i Italien.

Opgraderings kittet har været meget lovende indtil videre. Vores 458 GT3 er meget nemmere at køre og mere stabil, hvilket gør den både hurtigere og lettere at få gennem et løb. Vi er ikke blinde for at resten af feltet også har fået opgraderet bilerne, men denne nye pakke føles virkeligt god, hvilket lover godt for sæsonen."

Dennis Andersen, kører:
"Det lykkedes for Martin at have dette års opgraderings pakke klar til testen, og selv om det kostede os en halv dag at montere det hele, få styr på det hele, testet og indstillet, viste det sig essentielt. Det har løst de problemer vi havde den foregående sæson, hvor vi fik opgraderinger i løbsweekender, og måtte rette fokus på dem under træningskørslerne, i stedet for at kunne bruge tiden på at indstille bilen til banen og løbet.

Det at jeg har kunnet bruge nogle timer i bilen, både i Frankrig og Italien, har vært meget frugtbare for mig, og selv om Misano var en helt ukendt bane for mig, kom jeg meget hurtigt ind i rytmen."


(Foto: Xynamic Automotive Photography)

Insight Racing Denmark