Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Dansk Automobil Sports Union - elitenyt

Diverse 
12/03/15 

Den fjerde og sidste talentsamling for 2014/2015 er overstået. Instruktørerne har efter hver samling kåret en vinder, og efter sidste samling blev Mikkel Mac kåret som samlet vinder.
 

DASU's og Team Danmarks niveau 2-talenter var 10. marts til samling på den tidligere Flyvestation Værløse. Først blev deltagerne målt og vejet, og herefter løb de - efter at have fastet siden aftenen før - 5,6 km.


(Foto: DASU)

Efter en tur på Flyvestationens militære træningsbane skulle deltagerne gennemgå en koncentrationstest, hvilket må siges at være under pres.
Efter noget energi blev indtaget, skulle deltagerne igen igennem øvelsesbanen, løbe de godt fem km og igen testes i koncentrationen.

Med i denne sidste træningssamling i denne omgang var Casper B. Larsen, Frederik Schandorff, Daniel Lundgaard, Daniel Svenningsen, Nicolaj Møller Madsen, Jan Jønck, Mikkel Mac og Andreas Jochimsen.
Også Mikkel Jensen, Lasse Sørensen, Nicklas Nielsen, Nicolai Sylvest og Jacob Madsen har tidligere deltaget.
Instruktører var Dennis Wounlund og Nikolaj Korsgaard. Jesper Carlsen var overordnet ansvarlig for projektet.


(Foto: DASU)

Det var fjerde og sidste talentsamling for 2014/2015. Instruktørerne har efter hver samling kåret en vinder, og efter sidste samling blev Mikkel Mac kåret som samlet vinder på grund af sit generelle engagement samt indspark og bidrag til alle samlinger. Førstepræmien består i et FDM Motorsports Event for 16 deltagere på FDM Jyllandsringen.

Man kan se billeder og et videoklip fra dagen på DASU's Facebook side.

Formel 1 for de morgenfriske
Så sker det! Søndag den 15. marts kl. 06.00 går starten til det 30. australske Formel 1 Grand Prix, der vanen tro køres på bybanen Albert Park i Melbourne. Og som det vil være de fleste bekendt, er Kevin Magnussen indkaldt som afløser for den skadede Fernando Alonso i den nye McLaren-Honda MP4-30.

Træning, kvalifikation og selve løbet kan følges direkte på kanal 3+. se hvornår på www.viasat.dk/tv-guide

En række medier dækker løbet live via deres hjemmesider. På Formel 1’s hjemmeside www.formula1.com kan man læse seneste nyt samt købe en app, der gør det muligt at følge placeringer, tider m.m. undervejs.

Siden sidst
Jacob Madsen/Line Lykke JensenJacob Madsen/Line Lykke Jensen (billedet tv.) besatte andenpladsen i åbningsløbet af ADAC Opel Rallye Cup, der blev afviklet i Saarland-Pfalz i Sydtyskland. Læs mere på https://www.facebook.com/dasurally

Syv af Danmarks bedste unge kartkørere deltog i første runde af WSK Super Master, der blev kørt på Adria-banen i Italien, og alle syv formåede at kvalificere sig til søndagens finaler. Bedst gik det for Nicklas Nielsen, der besatte andenpladsen i KF. Her blev Casper Røes nr. fem og Nicolai Kjærgaard nr. 21.
Blandt juniorerne i KFJ blev Christian Lundgaard bedst med en fjerdeplads. Noah Watt blev nr. 14 og Mikkel Höyer nr. 23, mens Frederik Vesti måtte udgå.
WSK Super Master består af fire runder totalt.