Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

1600 Challenge

Team Jerkel Racing klar til at give gas i 2015

1600 Challenge 
20/02/15 

Kenneth Jerkel, Team Jerkel Racing, er 24 år gammel, og bor til dagligt i Greve.
Kenneths interesse for motorsport strækker sig mange år tilbage. Både som aktiv i gokartsporten, men også som følger af Dansk og International motorsport.
 

Gennem mange år har han gået med overvejelserne omkring at tage en banelicens.

I efteråret 2013 blev det endelig til noget, og herefter lejede han en Peugeot 106 GTI til finaleløbet i Yokohama 1600 Challenge på Padborg Park.

Det blev en lærerig weekend, som dog også var plaget af tekniske problemer, som ikke gjorde det muligt at opnå de helt store resultater.

Alligevel havde det givet så meget blod på tanden at teamet købte en helt nybygget Suzuki Swift Sport til 2014 sæsonen, hvorefter at det var planen med en fuld sæson.


Kenneth Jerkel
(Foto: CN Photo)

Sæsonstarten blev dog lidt hektisk, da bilen først var færdig i allersidste øjeblik, og de sidste detaljer blev klargjort på banen ved Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen.

Alligevel blev det til en god weekend med point på kontoen.

Næste weekend på Ring Djursland gik bedre, men der var stadig meget nyt at lære på bilen, samt ikke mindst en ny bane.

Ved Midsommerløbet på Padborg Park var teamet endelig tilbage på en kendt bane, og det kunne også aflæses på resultaterne, ligesom det efterfølgende løb på Ring Djursland, hvor det blev til de første omgange i regnvejr.

Heller ikke det gav de store problemer, og Kenneth blev stille og roligt mere og mere fortrolig med bilen.

Til Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen havde teamet nogle forbedringer med i ærmet. Uheldigvis blev det kun til 8 omgange i træningen, inden at motoren stod af.

Det markerede desværre også afslutningen på 2014 sæsonen, og teamet valgte i stedet at rette fokus mod 2015.


Kenneth Jerkel
(Foto: CN Photo)

Teamet har erhvervet en ny Suzuki Swift Sport, som tidligere er blevet kørt af Rudi Larsen. Derudover står 2014 bilen også standby som reservebil hjemme i garagen, i tilfælde af nedbrud på den primære bil.

Målet for 2015 er at slutte i top 10 i DIF Danmarksmesterskabet. Teamet ved at det ikke bliver nogen let opgave, men de vil gøre alt hvad de kan for at opnå målet.

Kenneth Jerkel fortsætter i Yokohama 1600 Challenge 2015 med hans sædvanlige startnummer – 21.

Kørerforeningen Gr. N
Yokohama 1600 Challenge

JJ Media


Læs mere om:
  • Kenneth Jerkel
  •