Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Monte-Carlo Historique

Ophold i Casinoby

Rally Monte-Carlo
Historique 

30/01/15 

Alle danske rallyhold klar til den første store udfordring
Alle de danske deltagere i verdens største rally for klassiske biler, Rallye Monte-Carlo Historique, var parat og ved godt mod, da de fredag middag startede ud på den længste etape i det hårde rally. Forude venter 36 timer uden søvn, før deltagerne når første etapemål i Monaco. Undervejs køres den første af løbets 14 specialetaper.
 


Kristian Flensbak har taget rattet i sin fars Alfa Romeo ved restarten i Bad Homburg. De glæder sig til at rallyet dag for dag bliver mere og mere krævende.
(Foto: Michael Eisenberg)

"Vi måtte reparere udstødning på vejen hertil, så vi har kun sovet fire timer i nat," fortalte Kristian Flensbak, der er undervejs med sin far, Jens Gandrup, i en Alfa Romeo Alfetta GTV. De var dog absolut klar til dagens og nattens krævende etape.


Erfarne Bent Mikkelsen med sin nye codriver Kim Frandsen så frem til dagens etape i sin nye Ford Escort RS 2000. Bent Mikkkelsen deltager for ottende gang i rallyet.
(Foto: Michael Eisenberg)

"De lover sne i bjergene, men det bliver nok ikke så slemt endda, vurderede Peter Karlsen ved restarten i Bad Homburg, hvor han var klar til de næste 36 timers etape med codriver Erik Rasmussen i VW Golf GTI.


Peter Karlsen og Erik Andersen ved restarten i Bad Homburg i deres VW Golf GTI. For dem begynder rallyet for alvor først efter at Monaco er nået første gang.
(Foto: Michael Eisenberg)

Bad Homburg er i øvrigt kendt som kur- og casinoby, og her hævdes det, at byens casino har dannet arkitektonisk forbillede for det langt mere kendte i Monaco, som deltagerne når frem til lørdag aften.


"Min nye Porsche er et motorvejslokomotiv. Nu skal vi se, hvad den kan i bjergene," sagde Lars Bækkelund, der har Arne Pagh i codriversædet i sin Porsche 924 turbo.
(Foto: Michael Eisenberg)


Toni Hansen, her i samtale med en tilskuer, forventer selv at sidde bag rattet i sin Audi 80 GLE de næste 36 timer. Men skulle han trænge til et hvil, er Per Brodersen (nærmest) klar til at tage over.
(Foto: Michael Eisenberg)

Danske deltagere i Rallye Monte-Carlo Historique 2015
De danske deltagere kommer fra Allingåbro (to kørere), England, Holbæk, Horsens (tre kørere), Lem, Monte-Carlo, Odder, Odense (to kørere), Ry, Strib/Middelfart og Vejle.

Danish DASU Classic Team
80 Toni Hansen (Horsens) og Per Brodersen (Lem), Audi 80 GLE (1979)
44 Hans Kolby-Hansen (England) og Jan Østergaard-Nielsen (Horsens), Au2Parts Lancia Fulvia 1600 HF (1971)
36 Lars Bækkelund (Horsens) og Arne Pagh (Strib), Porsche 924 Turbo (1979)
32 Bent Mikkelsen (Vejle) og Kim Frandsen (Odder), Ford Escort RS2000 (1977)
45 Peter Karlsen (Holbæk) og Erik Rasmussen (Ry), Volkswagen Golf GTI (1978)
60 Henrik Møller-Nielsen (Allingåbro) og Martin Møller-Nielsen (Allingåbro), Volkswagen Golf GTI (1977)

Andre
39 Jens Gandrup Jørgensen (Odense) og Kristian Flensbak Jørgensen (Odense), Alfa Romeo Alfetta GTV (1977)
204 Antonius Lykakis og Henrik Bjerregaard (Monte-Carlo), Autobianchi A112 Abarth (1975)


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • Monte Carlo
  • 04/02/15 - Monte Carlo - Rally Monte-Carlo Historique
  •  
     

    Rally Monte-Carlo Historique nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: