Der bliver justeret på nogle mindre men væsentlige punkter i reglementet, og de 3 største justeringer er:
- At rørbærearme bliver tilladt
- Vægt/effekt reduceres med 0,2 kg/hk
- Vægttillæg for biler DSG gearkasse
Dette er gjort for fortsat at sikre jævnbyrdighed i klassen, og samtidig gøre den endnu mere attraktiv for både deltagere og publikum. Det nye reglement vil blive offentlig på klassen hjemmeside, så snart det er endelig klart.
På general forsamling var der fuld opbakning til den siddende bestyrelse og klasserepræsentant, og det betyder bl.a. at bestyrelsen udvides med en ekstra mand. Christian Mørup Rytter er således valgt ind, og overtager formandsposten efter Jakob Borum, som fortsætter som klasserepræsentant.
 Christian Mørup Rytter er ny formand for Yokohama Cup kørerforeningen (Foto: Keld Dohm)
Yokohama fortsætter som navnesponsor for klassen, og det er noget både Yokohama og SuperCup er glade for, da det giver en god kontinuitet i klassen. Det betyder også at klassen fortsat har et af de laveste tilmeldingsgebyrer, da det frem til 31/12 - 2014 kun koster 1500,- dkr, og derefter koster det 2500,- dkr, så der er altså en besparelse på 1000,- ved tilmelding inden årets udgang.
Det forventes at der bliver over 20 biler i feltet til 2015, så selvom flere af profilerne fra 2014 har valgt at søge udfordringer i dels DTC og dels SuperTourisme, så bliver der masser af biler at se på i SuperCup. I de seneste år har klassen været lidt præget af at der kun var ganske få bilmodeller repræsenteret, men det bliver der i den grad lavet om på i 2015. Man kan således se frem til en helt ny Opel Astra Cup bil, en Chevrolet Lacetti, en Audi, og måske også en BMW. I løbet af vinteren vil der kommer mere information om både de gamle og de nye deltagere i klassen.
 VW Polo dominansen i SuperCup bliver for alvor brudt i 2015, selvom der stadig vil være en del af de stabile og hurtige Polo’er med (Foto: Keld Dohm)
Som det tidligere er blevet fortalt så kommer der live TV af Yokohama SuperCup af de 5 løb som køres sammen med DTC, og det bliver vist på TV 2 nye sportskanal, en kanal som alle de store udbydere af TV pakker kommer til at tilbyde. Det betyder at selvom man ikke har mulighed for at komme ud banerne, så bliver der rig mulighed for at følge med hjemme fra sofaen.
SuperCup www.supercup.dk
Keld O. Dohm
|