Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

World Endurance Championship

En sæson med World Cup sejr slutter på podiet

FIA WEC 
02/12/14 

World Endurance ChampionshipFire sejre, fire andenpladser, en VM titel: Young Driver AMR afsluttede 2014 sæsonen i FIA World Endurance Championship med en andenplads i GTE-Am klassen, på Interlagos i Sao Paulo, Brasilien. Kristian Poulsen, David Heinemeier Hansson og Nicki Thiim scorede otte podieplaceringer i deres Young Driver AMR Aston Martin Vantage GTE, i lige så mange løb.
 

Young Driver AMR sluttede på første- eller andenpladsen i alle løb i år. Poulsen, Heinemeier Hansson og Young Driver AMR sikrede sig VM sejren i GTE-Am klassen, allerede under forrige runde på Bahrain for 14 dage siden. På vejen til deres VM titel, vandt Young Driver AMR GTE-Am klassen ved 24 timers løbet på Le Mans i juni.


Nicki Thiim, Kristian Poulsen og David Heinemeier Hansson
(Foto: Aston Martin Racing)

Sæsonens sidste seks timers løb, blev sæsonens mest udfordrende for Young Driver AMR. Nicki Thiim tog føringen i den indledende time gennem 39 omgange, men Young Driver AMR-trioen skulle derefter overvinde en straf og en punktering - blandt andre problemer. På trods af gentagen modgang, viste alle tre kørere endnu engang store præstationer og de kæmpede sig tilbage. Løbet endte bag Safety-Car efter et uheld for Mark Webber i den sidste time, og Young Driver AMR sluttede lige i hælene på den klasse-vindende Aston Martin, med endnu en Young Driver AMR chauffør: Christoffer Nygaard. Nygaard sikrede sig den tredje klasse sejr, og sin placering i World Cup'en. Med Kristian Poulsen og David Heinemeier Hansson som VM vindere, Christoffer Nygaard på andenpladsen og Nicki Thiim på tredjepladsen, har kørere fra Young Driver AMR afsluttet sæsonen på de første tre pladser i GTE-Am mesterskabet.


(Foto: Aston Martin Racing)

"Vi havde bestemt ikke et nemt løb, men på trods af alle problemerne, lykkedes det stadig at slutte løbet på andenpladsen. Det beviser endnu engang, hvor godt teamet er, og hvor gode kørererne er, og at de virkelig fortjener World Cup'en", udtalte Jan Struve fra Young Driver AMR efter løbet.
"Det var en stor sæson, hvor vi sluttede på en af de to første pladser i alle løbene. Vi ville gerne have afsluttet sæsonen med en sejr, men må indrømme, at søster bilen, hvor vores Young Driver Christoffer Nygaard viste en fremragende præstation, var hurtigere i dag. Det var en stor afslutning på en perfekt sæson og nu er det tid at fejre."


(Foto: Aston Martin Racing)

"Efter en næsten perfekt sæson, så det ud som om vi havde gemt alle problemerne til det sidste løb," sagde David Heinemeier Hansson.
"Heldigvis sikrede vi os VM allerede ved sidste runde, så der var ikke noget at bekymre sig for i dag. Det er fantastisk at slutte sæsonen på podiet. "


Jan Struve, Nicki Thiim, Kristian Poulsen og teamet der holdt dem kørende
(Foto: Aston Martin Racing)

Resultatet i GTE-Am klassen ved 6 hours of Sao Paulo
1. Nygaard/Dalla Lana/Lamy (#98 Aston Martin Vantage GTE)
2. Poulsen/Heinemeier Hansson/Thiim (#95 Young Driver AMR-Aston Martin Vantage GTE)
3. Wyatt/Rugolo/Bertolini (#81 Ferrari 458 Italia)
4. Ried/Bachler/Al Qubaisi (#88 Porsche 911 RSR)
5. Collard/Perrodo/Vaxiviere (#75 Porsche 911 RSR)

Slutstillingen i GTE-Am klassen i kørernes mesterskab
1. Poulsen/Heinemeier Hansson (Young Driver AMR), 198 points
2. Nygaard/Dalla Lana/Lamy (Aston Martin Racing), 164
3. Thiim (Young Driver AMR), 144
4. Ried/Al Qubaisi (Proton Competition), 121
5. Bachler (Proton Competition), 111

Young Driver AMR


Læs mere om:
  • David Heinemeier Hansson
  • Kristian Poulsen
  • Nicki Thiim
  • Interlagos
  • 30/11/14 - Interlagos - FIA WEC
  •  



    ASETEK SIMSPORTS