Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Jesper Bisted er klar til finalen

DM Rally 
28/10/14 

Årets sidste rally står for døren for Jesper Bisted. Rallykøreren fra Oens ved Horsens starter i næste weekend i det internationale Danboring Rally Denmark ved Kjellerup, hvor selve løbet allerede starter fredag aften med fem hastighedsprøver i bælgravendes mørke.
 

”Det glæder jeg mig til, og det passer mig rigtig fint, at vi skal køre rally i mørke, for nogle gange synes jeg, at det er nemmere, for så holder man kun øje med vejen,” siger Jesper Bisted, som denne gang genoptager samarbejdet med Karsten Isaksen.

”Jeg har kørt et DM-rally sammen med Karsten i år. Det var i Hobro, og det gik rigtig godt. Han har så ikke siden haft mulighed for at kunne deltage, men det kan han så denne her gang.”


Jesper Bisted og Karsten Isaksen har tidligere kørt DM-rally sammen i år

Det er snart to måneder siden, at Jesper Bisted sidst var til start i et DM-rally, men formen er blevet holdt ved lige med bl.a. start i et minirally. ”Vi vandt vores klasse og blev treere generelt, så der er fart i os og bilen,” siger han.

Jesper Bisted har allerede sikret sig årets første medalje, da han har vundet DASU Cuppen i klasse 7 for tredje gang, men en mere er på vej ved Danboring Rally Denmark.

”Vi er på tredjepladsen sammenlagt i Tunet National. Bronzen er sikret, men der er stadig mulighed for en sølvmedalje, som Jesper og Marc Troels-Smith ligger til,” siger Jesper Bisted.

”Vi vil ikke køre med hovedet under armen. Hvis de kommer i mål, er de så godt som sikre på sølvet, men der skal ikke være nogen tvivl om, at vi vil slå dem. Vi skal vinde vores klasse, men vi vil ikke satse alt. Det vil vi ikke.”

Bisted Motorsport


Læs mere om:
  • Jesper Bisted
  • Karsten Isaksen
  • 01/11/14 - Bjerringbro - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: