Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon

Mikkel O. fik kørt en flot 2. plads i hus

Special Saloon 
13/10/14 

i Danmarksmesterskabet Special Saloon Car
Og sikke et trænings år det har været for den 17 årige racerkører Mikkel Overgaard Pedersen. Mikkel har året igennem kørt i en Porsche GT3 Cup bil med knap 400 HK. Han har racet om kap med de store drenge og seje racerbiler med mange flere hestekræfter end Porschens 400 HK. Alligevel formåede Mikkel O. at blande sig i toppen hele sæsonen og kørt sig til en flot 2. plads i det store felt af racerbiler.
 

Både mekanikere og racerkøreren har fået lært en del i denne sæson, så nu skuer de ud mod Skandinavien og Porsche Carrera Cup. Det er planen for næste racersæson, hvis der kommer sponsorer nok med på vognen. Her ud over håber Mikkel O. og teamet også at der bliver samlet sponsorkroner ind til 24 timers løb i Dubai som afvikles 8-10 januar 2015.


Mikkel Overgaard Pedersen
(Foto: Keld O. Dohm)

Mikkel O. har vist talent og vilje i denne sæson og har kørt mange sejre i hus. Uheldigvis skete der en del uheld da teamet drog til afdelingen i Rudskogen, ellers havde den unge racerkører været tættere på at blive Danmarksmester.

Weekendens finaleløb på Jyllandsringen skulle således bruges på at køre om andenpladsen i DM, da Jørgen Hansen i sin Porsche RSR med 600 HK førte med 6 point over Mikkel O. Det blev dog en hård start for den unge racerkører. Bremseproblemer under træningen resulterede i at han måtte køre i pit, så mekanikerne kunne få løst problemet.

De første omgange under tidtagningen blev derfor brugt på at teste bremserne, og da bilens bremsere var blevet testet, fik han kørt sig op på en 4. hurtigst tid. I heat 1. fik han en forrygende start og kom hurtigt i top 3 hvilket holdt til målflaget. Ligeledes i heat 2 fik Mikkel O. kørt en godkendt 3. plads i hus. 3. og sidste heat skulle bare køres stille, roligt og sikkert i hus - så var der point nok på kontoen til en flot 2. plads i Danmarksmesterskabet samt en 3. plads generelt i Special Saloon.

Bettina Overgaard Pedersen


Læs mere om:
  • Mikkel O. Pedersen
  • Jyllandsringen
  • 28/09/14 - Jyllandsringen - Special Saloon
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her