Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama 1600 Challenge

DM medalje til Jonas Lynge

Yokohama
1600 Challenge 

08/10/14 
Yokohama

Jonas Lynge fik fuldt udbytte af en flot og stabil sæson i Yokohama 1600 Challenge.
Den unge kører fra Nibe har hele sæsonen igennem vist god og kontrolleret fart, og undgået tekniske problemer og uheld sæsonen igennem.
 

Inden den sidste afdeling lå han lunt i svinget til en 3. plads i DIF Danmarksmesterskabet med et pænt, lille forspring til de nærmeste forfølgere.

Den 7. og sidste afdeling af Yokohama 1600 Challenge blev kørt på FDM Jyllandsringen, hvor hele 25 biler deltog. De gode resultater med 2 podieplads ved foregående weekend på Padborg Park, betød at der skulle hele 60kg succesballast med i passagersædet denne gang. Derfor vidste teamet på forhånd at det ville blive en hård weekend, men at der skulle køres sikkert og samles point i begge heats.


(Foto: Gripping Media ApS)

Lørdag morgen kørte bilerne ud til træning. Det blev dog kun til få omgange inden at Jonas kom i pit, da generatorremmen var hoppet af. Alligevel havde han kørt en tid der var god nok til 13. bedste tid ud af de 25 biler.

Senere den samme dag skulle tidstagningen køres. Ny generatorrem var monteret, og den sort/gule Peugeot 207 med nummer 56 på siden kørte ud på banen og pressede på fra første omgang.

Tiderne faldt hurtigt, men uheldigvis valgte den nye generatorrem også at hoppe af! Tiderne indtil da rakte dog til en flot 9. startposition, hvilket var et rigtig godt udgangspunkt til de 2 heats søndag.

Klokken 11.35 søndag formiddag var det tid til at de 5 røde lamper slukkede. Jonas fik en god start, og forsvarede placeringen de første par omgange, inden at det lykkedes at overhale et par konkurrenter. Placeringerne bølgede dog frem og tilbage i det tætte midterfelt, og her valgte den unge kører fra Nibe den sikre vej og holdt sig ude af nærkampene.


(Foto: Gripping Media ApS)

Taktikken med at få en hel bil med hjem fra heat 1 lykkedes til fulde, og selvom slutresultatet blev en 12. plads var teamet tilfredse. De var klar til at kæmpe videre i heat 2, og her skulle den ikke have for lidt.

Fra 12. startposition skød han hurtigt frem gennem feltet, og var helt oppe på 8. pladsen allerede efter første omgang. Kortvarrigt var han endda helt oppe på 6. pladsen, men valgte herefter den sikre løsning, og bare få bilen med hjem. Jonas lå sig nemlig på baghjul af den nærmeste konkurrent i mesterskabet, og kunne efter 13 omgange krydse målstregen på en 7. plads i løbet.

Men endnu vigtigere – DM Bronzen var hjemme!

Samtlige heats hele sæsonen var blevet gennemført, og tilmeld alle sammen i top 12. Samtidig blev det til 4 podiepladser ud af de 14 løb, hvilket er et virkelig flot resultat i hans kun 2. sæson på asfaltbanerne.


(Foto: Gripping Media ApS)

Teamet vil gerne sende en stor tak til sponsorerne som har støttet gennem sæsonen, og har gjort det muligt, at køre så gode resultater hjem.

Bilen er nu sat til salg, og planerne for 2015 er ikke helt på plads endnu.

Jonas Lynge

JJ Media


Læs mere om:
  • Jonas Lynge
  •  
     

    Yokohama 1600 Challenge nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: