Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Classic Race Aarhus

Classic Race klar med flere billetter

Classic Race
Aarhus 

03/10/14 

CRAADanmarks største racerløb for klassiske biler, Classic Race Aarhus, starter nu billetsalget frem mod løbet i 2015 og udvider samtidig antallet af billetter til salg.
 

I maj i år satte besøgstallet rekord med 30.500 gæster, men allerede nu er forhåndsinteressen fra publikum så stor, at arrangørerne næste år vil åbne op for 33.000 betalende gæster.

"Der er ingen tvivl om, at 2014-arrangementet var det hidtil bedste Classic Race Aarhus. Vi har allerede henover sommeren arbejdet på nye tiltag, der skal sikre at gæsterne i 2015 får sig en racerfestival af internationalt format, som vil overgå 2014: Det gælder både selve det sportslige program og de sideløbende begivenheder i og omkring løbet", siger præsident i Classic Race Aarhus, Niels Brøchner.


(Foto: Motorsporten.dk)

Løbet finder sted i weekenden fra 22. til 24. maj på det, der er Nordeuropas smukkeste racerbane omkring Mindeparken i Aarhus.

Bag Classic Race Aarhus står en velgørende fond, der donerer sit overskud til initiativer, der kan højne trafiksikkerheden for børn og unge.

Mens billetsalget til 2015 går i gang nu, er arbejdet med at udleje teltpladser og sælge vip-billetter allerede begyndt. Ifølge sponsorchef Søren B. Johansen er interessen her større end nogensinde.


(Foto: Motorsporten.dk)

Læs mere på www.craa.dk

Classic Race Aarhus


Læs mere om:
  • 24/05/15 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus
  •