Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross - DM

Pæn fremgang i Rally Cross for midtjysk rookie

Rallycross - DM 
17/09/14 

Viborgenseren Kent Lunddorf har aldrig tidligere kørt motorløb - hverken på hygge- eller topplan. Midtjyden fik sig derfor noget af en ilddåb, da han debuterede i den heftige tunede SUPER 1600-klasse i Rally Cross (RC). Premieren foregik på Nysum Banen under svære vejrbetingelser, men alligevel kom Kent Lunddorf hjem på placering midt i A-finalefeltet.
 

- Gennem et par år havde vi snakket om et lån af min Citroën C2 Super 1600, oplyser RC-chauffør Jan Petersen fra Viborg Motor Klub. - Jeg har haft forbindelse til Kent gennem mange år. Han og familien har været flinke til at hilse på i pitten ved mange motorløb i ind- og udland.


Kent Lunddorf gik til makronerne på NisseRingen, men blev ”svigtet” af en metalsplit i håndbremsen
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

Til daglig er Kent Lunddorf beskæftiget i Viborgs bilbranche:
- Det var virkelig en oplevelse for livet, som jeg scorede ved racing-debuten i Nysum. Citroën C2’eren er noget af en køremaskine, hvor man virkelig bliver trykket tilbage i sædet, når man aktiverer speederen. Jeg skulle også lige vænne mig til den såkaldte sekventielle gearkasse. Her bruger man kun koblingen på startstregen, og ellers foregår gearskiftet blot ved at trykke på et håndtag. Man skal slet ikke tænke på fin-afpasning af omdrejninger!


Kent Lunddorf har fået en oplevelse for livet som racerkører
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

JP Racing stiller med fuld mekaniker-back up til Kent Lunddorf, som fik ros af mekanikerne:
- Han behandler konkurrence-materiellet fornuftigt, selv om han alligevel giver flot gas. Vi har derfor haft fokus på at finpudse set uppet til hans kørestil.

Næste RC-opgave for Kent Lunddorf var DM-finalen på NisseRingen ved Næstved:
- I mellemtiden fik jeg sundet mig over debuten, som jeg i øvrigt nød i fulde drag. Jeg begyndte samtidig at tænke over forbedringer af ideallinjer og at holde bedre øje med konkurrenterne.


Kent Lunddorf har fundet god speed, selv om midtjyden aldrig før har siddet bag rattet i en racer
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

Igen foregik racet under våde vejrbetingelser, hvilket gav ekstra udfordringer for deltagerne, idet konkurrence-underlaget ustandselig skifter mellem asfalt, grus/kridt og fedtet jord.

- Heldigvis er såkaldt spær på de trækkende hjul, konstaterer Kent Lunddorf. – Herved overføres hestekræfterne direkte til underlaget, hvorimod det på en såkaldt gadebil forsvinder i hjulspind på det mindst belastede hjul.

- Kent har vist god forståelse for motorsport, fortsætter Jan Petersen. – Han har allerede fundet god speed, selv om han aldrig før har siddet bag rattet i en racer. Han nåede derfor også ukompliceret med i A-finalen på NisseRingen.


I motorsport skal der være fuld fokus fremad og bagud i sidespejlene
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

En god slutplacering er en cocktail af konkurrenceheld og kørerens præstation. Kent Lunddorf fik på NisseRingen oplevet, at en lille detalje kan vælte selv den bedste finafslebne strategi:
- Jeg kom fornuftigt fra start i A-finalen, men pludselig bremsede raceren umotiveret, selv om jeg gav fuld gas. Det viste at være en lille metalsplit, der var faldet ud af håndbremsen, som derfor gik i konstant indgreb. Inden jeg fik problemet afhjulpet, var konkurrenterne imidlertid smuttet forbi. Jeg blev derfor nummer sidst i A-finalen.

Motorsports-debuten blev en realitet i samarbejde med: KK, Dan Con Elementmontage, Byens Lakering – Skive samt Stoholm Autoservice.

Viborg Motor Klub

Åge Keseler Kirketerp

Læs mere om:
  • Nisseringen
  • 13/09/14 - Nisseringen - Rallycross - DM
  •