Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama 1600 Challenge

Der bliver knald på i weekenden

Yokohama
1600 Challenge 

09/09/14 
Yokohama

Der bliver virkelig knald på den i weekenden, når Yokohama 1600 Challenge tager til Padborg Park.
 

Den 6. afdeling af det officielle DIF Danmarksmesterskab skal køres på den Sønderjyske bane, og tidsplanen melder at det skal afvikles over kun 1 dag. Derved skal de 19 tilmeldte biler på banen 4 gange søndag mellem klokken 9.00 og 16.00.


Karsten Olsen (9) tabte værdifulle point i kampen om 3. pladsen i mesterskabet. Men til gengæld slipper han for at have succesballast med denne weekend på Padborg Park. Her ses han i kamp med Kasper Nybo(53
(Foto: CN Photo)

Morten Jespersen ligger fortsat i front af mesterskabet, som han har gjort siden årets første løb, men Ole Petersen hentede 4 point på ham ved det seneste løb på FDM Jyllandsringen. Kampen om 3. pladsen spidser også til, da Jonas Lynge, Karsten Olsen og Dennis Bannergaard ligger indenfor få point.

I Oldboysmesterskabet ligger Michael Scharstein i front, men Carsten Rasmussen hentede et par point på ham, så de nu kun ligger adskilt af 4 point. Herefter følger Rudi Larsen og Jimmy Bob Søgaard Jensen, som kæmper hårdt om 3. pladsen i mesterskabet for kørere over 45 år.


Andreas Top Jensen var uheldig i begge heat til Grand Prix Danmark. Men teamet har vist masser af fart i den hvide Suzuki Swift Sport, og har været oppe og bide skeer med de helt store tidligere i sæsonen, med bl.a. en generel podieplads på Ring Djursland.
(Foto: CN Photo)

Rookiemesterskabet har indtil nu være domineret af Ole Petersen. Faktisk så meget at han har mulighed for at tage titlen på sin hjemmebane allerede denne weekend. Kun 4 point er nødvendig for at tage titlen som årets bedste asfaltbanesportsdebutant. Men der er utrolig tæt kamp om de efterfølgende pladser. Brian Johannesen og Andreas Top Jensen ligger og bytter 2.-3. pladsen mellem sig weekend for weekend, men også Mads Hedegaard Frederiksen og Niklas Voetmann er ikke ude af kampen om medaljer i dette mesterskab.

Resultaterne ved Grand Prix Danmark betyder at Ole Petersen får tungeste bil denne weekend. Han skal have hele 90kg med i bilen. Dennis Bannergaard og Morten Jespersen kan ”nøjes” med 70kg, Tue Nielsen 50kg, og Carsten Rasmussen skal have 10kg med i bilen.


Dennis Bannergaard (59) er kommet rigtig stærkt igen, efter en forårssæson som bød på mange udfordringer. På det seneste har han scoret flere point end Morten Jespersen (27), men pointafstanden er så stor mellem de 2, at de næppe kommer til at kæmpe om medaljer af samme karat.
(Foto: CN Photo)

Så i modsætning til tidligere løbsweekender i år, hvor vægten var fordelt ud mellem mange kørere, er det nogle få kørere som skal have meget vægt. I Yokohama 1600 Challenge er det ikke usædvanligt at 15 kørere ligger indenfor 1,5 sekunder i kvalifikationen. Så det giver måske lige det sidste til et par af de kørere som bejler til deres første podium eller sejr.

Tidsplanen for den kommende weekend er følgende:
Søndag 14. september
Træning - 09.00-09.20
Kvalifikation - 10.50-11.10
Løb 1 -14.00-14.20 15 min. + 1 omgang
Løb 2 - 15.40-16.00 15 min. + 1 omgang

Kørerforeningen Gr. N
Yokohama 1600 Challenge

JJ Media


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 14/09/14 - Padborg Park - Yokohama 1600 Challenge
  •  
     

    Yokohama 1600 Challenge nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: