Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama 1600 Challenge

Avancement i mesterskabet

Yokohama
1600 Challenge 

06/09/14 
Yokohama

Jonas Lynge har på det seneste haft rigtig god fart i Yokohama 1600 Challenge.
Inden den 4. afdeling af DIF Danmarksmesterskabet på Ring Djursland indtog køreren fra Nibe en flot 4. plads i DIF Danmarksmesterskabet. Og med kun 2 point til 2. pladsen, var der masser at køre for.
 

Det stod dog klart at det ikke ville blive nogen nem weekend, da resultaterne ved det foregående løb på Padborg Park havde resulteret i 50kg succesballast.

Lørdag formiddag skulle de 20 biler på banen. Dagen startede med sol fra en næsten skyfri himmel. Bilen kørte ok men bare ikke hurtig nok, da det kun rakte til 11. bedste tid, så der var lidt arbejde forud for kvalifikationen.

Setupændringen kunne også aflæses på tiderne med det samme. Allerede på 2. omgang var Jonas hurtigere end i hele træningen, så der var masser af tid tilbage i bilen.

Da de 20 minutter var gået, var det blev til en forbedring på næsten 1 sekund, hvilket må siges at være en rigtig god forbedring. I det tætte felt blev det til 7. startplads til heat 1.


(Foto: Gripping Media ApS)

Der var sket et dramatisk vejrskifte henover natten mellem lørdag og søndag. Da det begyndte at regne kort tid før heat 1 skulle starte, var der ingen tvivl om at der skulle sættes regndæk på bilen.

Da starten gik, fik Jonas Lynge en rigtig god start og avancerede op på 6. pladsen. Men fremgangen skulle ikke slutte her. Jonas følte sig virkelig tilpas i det våde element, og stille og roligt blev konkurrenterne overhalet en efter en.

Efterhånden var han nået helt op på 3. pladsen. Uheldigvis var en af overhalingerne sket i en gul flagzone, så dommerne takserede det til en stop-and-go straf. Så i stedet for en flot 3. plads blev det til en skuffende 11. plads, da de 15 omgange var kørt.

Vejret skiftede endnu engang inden heat 2, hvor banen var tørret helt op, på nær nogle små våde pletter udenfor ideallinien.

Fra 11. startposition skød Jonas op på 9. pladsen allerede på første omgang. 2. løbsomgang blev helt fantastisk, da Jonas overhalede hele 6 kørere på samme omgang! Dermed var fejlen fra heat 1 hurtig glemt, og i stedet gjalt det om at forsvare placeringen gennem de resterende omgange.

Der var dog så hårdt pres på bagfra, at et par konkurrenter smuttede forbi inden at det ternede flag faldt efter de 16 omgange. En 5. plads fra 11. startposition må siges at være et rigtig godt resultat.

Så hvad der så ud til at blive en rigtig skidt weekend efter heat 1, blev alligevel vendt til en rigtig pointgivende en i heat 2.

4. pladsen i DIF Danmarksmesterskabet blev forsvaret, og selvom Jonas Lynge smed lidt point til de direkte konkurrenter foran i mesterskabet, fik han skabt et godt forspring til forfølgerne.


(Foto: Gripping Media ApS)

Den 5. afdeling af Yokohama 1600 Challenge 2014 blev kørt til Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen.

Resultaterne fra Ring Djursland betød at der kun skulle 10kg succesballast i bilen.

Træningen skulle køres fredag eftermiddag og her viste Jonas og den sort/gule Peugeot 207 med nummer 56 på siden, at der var god fart i bilen.

Det blev nemlig til 6. bedste tid ud af de 25 deltagende kørere.

Lørdag morgen gjaldt det kvalifikationen. Den unge kører fra Nibe var hurtigt ude og køre gode tider, men inden at han for alvor kom i gang, måtte han køre i pit med en defekt kilerem. Tiden var dog god nok til at kvalificere sig som 13’er, hvilket må siges at være lidt skuffende. Men hellere køre i pit og så spare motoren, end at ødelægge den og så være ude resten af weekenden.

Efter både træning og kvalifikation var blevet kørt i tørvejr, var regnskyerne trukket ind over banen før heat 1. Heldigvis kom regnen tids nok til at der kunne monteres regndæk.

Da de røde lamper gik ud, fik Jonas en rimelig god start og holdt sig ude af nærkampe den første omgang. Alligevel kunne han avancere 2 placeringer, hvilket blev yderligere forbedre på de efterfølgende omgange.

Da de 9 regnvåde omgange var kørt, blev målstregen passeret i 9. position, mindre end et halvt sekund fra den interessante 8. plads. Så det var lidt ærgerligt for teamet, men på den anden side fik de en hel bil med fra heatet og var klar til heat 2 søndag eftermiddag.


(Foto: Gripping Media ApS)

Længe så det ud til at blive tørvejr, men få minutter før bilerne kørte på banen åbende skyerne sig igen. Heldigvis nåede Jonas at få regndæk på, så han var klar til at kæmpe videre for fuld kraft ligesom i heat 1.

På første omgang lykkedes det at vinde en placering, og herefter gjalt det om at holde bilen på banen, og få skrabt så mange point som muligt sammen.

Det lykkedes til fulde, og det blev til et resultat som 8’er.

Den gode pointhøst kunne også aflæses i DIF Danmarksmesterskabet. Jonas indtager nu 3. pladsen i det utrolig tætte mesterskab.

Derudover slipper han for at få succesballast med, når næste løb køres 13.-14. september på Padborg Park. Så forhåbentlig kan Jonas Lynge køre flere topresultater hjem på den Sønderjyske bane, hvor han tidligere blev 3’er og 4’er ved sæsonens første besøg på banen.

Jonas Lynge

JJ Media


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • Ring Djursland
  •  
     

    Yokohama 1600 Challenge nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: