Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon

Stabilitet, skøjtedans og WET-race for Dream Concept Racing

Special Saloon 
29/08/14 

Sommerferien var overstået, Dream Concept Racing teamet trippede for at komme i gang, efter den knap så gode weekend på Padborg med elektronik problemer.
Fejlen på Ferrarien blev fundet i sommerferien, en ny styreboks, med nye koder til bilen var hvad der skulle til. Godt nok med lidt omveje og andet, da hele Italien holder fri i en hel måned, eller mere, men problemet blev løst og bilen var 100 % klar efter et stort service fra mekanikerteamet.
 

1. træning (købetræning) lørdag, blev brugt på at køre bremser til og for at få lagt gummi i banen, da Ring Djursland havde fået nyt fin sort asfalt. Der var glat og fyldt med biler, men det passede fint lige at tjekke bilen kørte 100 % igen.

Alm. træning lørdag, der viste det sig at den nye asfalt ikke havde været forgæves og kun blev hurtigere og hurtigere hen over weekenden, der blev allerede sat personlig bedste tid her, og Preben Grundtvig var nu meget opsat på igen at gøre en god figur i SSC First Stop.


(Foto: Brian Staal, Dream Concept Racing)

Tidtagningen: Igen ny personlig bedste tid med et sek. så nu var farten endnu højere, men det var den også hos konkurrenterne, så den nye asfalt BED fra sig. Det rakte til en 7. plads generelt og en 4. plads i klassen. Siepmann tog en flot Pole position i klassen med en flot 48,6 tid, hvilket skulle vise sig at være afgørende denne weekend.

1. Heat. Tolv biler til start, hvor en ny Aquila med Dennis Holbæk bag rattet havde sat pole, skarpt forfulgt af Claus, CC Competition også i Aquila. Starten gik og alle kom fint igennem første omg. på den nye asfalt, Preben lå i tæt kamp med Hans Hartmann (Mercedes) og Mikkel O. Pedersen (Porsche GT3). Lidt afventende lå Preben og kunne se den herrefight de to biler foran havde med hinanden, dette resulterede i, midt i heatet at begge biler kørte af i skoven.

Preben kørte pænt forbi og fortsatte tempoet og jagtede de forankørende, nu på en 5. plads generelt. Efter 14 omg. måtte den førende bil Claus Christensen i pit, da han fik en blød bremse pedal nede i skoven og valgte sikkert at køre i pit. Intet er afgjort før det ternede flag og pludselig efter 18 ud af 23 omg. fik Christian Siepmann (BMW M3 E92) bremseproblemer og måtte i pit. Nu var Preben på 3. pladsen generelt og 2er i klassen, en spændt Preben holdte placeringen hjem, og fik sit til dato bedste resultat, med stor jubel fra teamet. En godt kørende Dennis Holbæk (Aquila) vandt, efter 1 års fravær på racerbanen, Tillykke. Den altid hurtige Jørgen Hansen blev 2er, 1. plads i GT klassen og Preben på en generel 3. plads, 2. plads i GT klassen.


(Foto: Brian Staal, Dream Concept Racing)

Dette viser at stabiliteten i Ferrarien ikke er til at overse og med 4 biler foran som udgik, hvoraf 1. diskvalificeret.

Så det betaler sig i sidste ende at gennemføre og få målflaget.

2. Heat. Vejrguderne drillede alle kørerne op til starten, men alle valgte at gå ud på slicks, og dette viste sig at blive en svær skøjtedans for mange jo længere heatet blev, for der kom lidt byger ind over hele tiden og gjorde tingene mere end spændende for alle kørere. Preben startede fra 5. position og havde også sine udfordringer da Ferrarien med slicks skulle tøjle det vand som kom. Regnen tog til i de sidste minutter af heatet og fik vendt om på placeringerne, da de to hæk motor Porscher dragede fordel af kombinationen Slicks og regn, hvor Aquilaerne fik noget at kæmpe med. Så der blev lige byttet lidt pladser og Mikkel og Jørgen kørte forbi de to Aquilaer, samt en flot kørende Mikkel i regnvejr fik til sidst overhalet, den erfarne Jørgen i det glatte føre og vandt sin første generelle sejr i SSC First Stop. Preben var igen stabil, trods skøjtedans de sidste 6 omg. og fik Ferrarien hjem på en 5. plads og en 4. plads i GT klassen.


(Foto: Brian Staal, Dream Concept Racing)

3. heat blev WET-WET race, alle gik ud på regndæk og løbet blev startet efter SafetyCar.. Alle biler havde problemer med dug og dårligt udsyn, inklusiv Preben som meldte ind flere gange, at han intet udsyn havde.
Dette gjaldt for alle, og div. kørere valgte at køre i pit eller parkere bilen ude på banen, pga. dårlig sigtbarhed og ustyrlig meget vand. Da løbet blev givet frit, gav Preben gas og overhalede de to førende Porscher, godt nok inden det grønne flag.. dette gav en Stop and Go, men så langt nåede løbet slet ikke, samme omg. kørte Mikkel af og Jørgen lavede 3 piruetter på langsiden og røg i sandfanget lige før autoværnet. Der var 4. biler tilbage efter 6 min. løb og Preben holdte bilen kørende, da han var den eneste tilbage i GT klassen. Men ganske klogt og sikkert valgte løbsledelsen nu at give det røde flag og afblæse heatet, da det var for usikkert at køre i så meget vand. Resten af dagens heats blev også aflyst.

Resultatet af weekendens løb i GT klassen, blev at Jørgen Hansen blev nummer 1. med 45 point, Christian Siepmann nummer 2.med 31 point. Preben Grundtvig nummer 3. med 30 point. 1 points forskel. 31 point til CS Racing og 30 point til Dream Concept Racing. Så en anden vigtig faktor er en god tidtagning, en Pole position i klassen giver 1 point, som Christian så flot tog, igen godt kørt, af alle tre kørere.


(Foto: Brian Staal, Dream Concept Racing)

En våd afslutning på en god weekend på Ring Djursland, med endnu en super og stabil kørsel med en stadig opadgående formkurve for Preben Grundtvig. Samt en bil der altid bliver på banen og gennemfører. Dream Concepts Ferrari 458 Challenge har gennemført alle de første 30 heat, den har deltaget i. 18 heat sidste år, og 12 heat i år. Det må siges at være godkendt både af teamet og især af bilen, som stadig står som 100 % Challenge bil fra fabrikken.

Nu bliver der forberedt og trænet op til det store GP-DK, på Jyllands ringen i denne weekend den 29-31. aug. i Resenbro, Jyllandsringen. Der kommer en del nordmænd og deltager, så det skal nok blive spændene.
Vi glæder os til endnu et godt race med alle i SSC First Stop og håber igen på at stabiliteten og formkurven er stødt stigende hos køreren Preben Grundtvig og i Dream Concept Racing.

Med venlig hilsen
Dream Concept Racing


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 17/08/14 - Ring Djursland - Special Saloon
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her