Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Formel Ford - DK

Kan konkurrenterne stoppe Frederik Schandorff?

Formel Ford - DK 
26/06/14 

Tredje afdeling af årets mesterskab køres i weekenden på Padborg Park
For tredje gang i denne sæson skal landets Formel Ford-kørere i aktion for at kæmpe om pokaler og ikke mindst point til årets mesterskab. Det kommer til at ske på landets hurtigste racerbane, Padborg Park.
 

Forud er gået to løbsweekender på dels FDM Jyllandsringen, dels Ring Djursland, og her har en enkelt kører allerede skilt sig ud. Det er Frederik Schandorff, Rønde, der har vundet fem af årets seks kørte løb, og med en andenplads i det sidste har han bragt sig i front for tabellen med en meget komfortabel føring.


Frederik Schandorff i kamp med en af sine udfordrere, Mathias W. Smith
(Foto: Henning Smed / DanskerBiler.dk)

Om Frederik Schandorff kan fortsætte sin sejrsgang på Padborg Park, er derfor det store spørgsmål. Han har således endnu sin første sejr til gode, men samtidig er det også nogle hårde konkurrenter, han er oppe imod.

Mathias Smith, Nibe, Mathias S. Kristensen, Charlottenlund, Jan Jønck, Skødstrup, og Nicklas Ingemann, Vejle, er alle kørere, som har talentet og udstyret til at kunne udfordre Frederik Schandorff. Jan Jønck har som den eneste i år slået Frederik Schandorff, og sammen med Mathias S. Kristensen starter han for RS Competition, der om nogen har masser af erfaring i at opsætte bilerne præcist til den kombination af langsider og skarpe sving, som Padborg Park byder på. Det var således RS Competitions kørere, der sidste år tog de fleste sejre i Formel Ford-klassen på den sønderjyske racerbane. Mathias Smith lugter også revanche, efter at han ved den seneste løbsweekend på Ring Djursland måtte tage sig til takke med andenpladser bag Frederik Schandorff i alle tre løb.

Traditionen tro afvikles Formel Ford-klassen på Padborg Park over tre løb. Det første køres sent lørdag eftermiddag, mens de to resterende løb er programsat til søndag middag og eftermiddag.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Frederik Schandorff
  • Padborg Park
  • 29/06/14 - Padborg Park - Formel Ford - DK
  •  



    ASETEK SIMSPORTS