Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Frederik Vesti til SM og DM på Korsør gokartbane

Go Kart 
17/06/14 

I den forgange weekend deltog Frederik Vesti ved SM for KF-junior og DASU-junior samt DM for ROK junior på Korsør gokartbane. Lørdagen stod på SM i DASU-junior og søndag stod på SM i KF-Junior og DM i ROK junior. Deltagelsen i de 3 klasser i løbet af weekend, udgjorde at Frederik fik en travl weekend, og kørte endnu engang nogle fine placeringer hjem.
 

Frederik og resten af Vesti Racing har indtil videre i denne sæson været flyvende og har kørt adskillige podieplacering og sejre hjem, hvilket også har resulteret i at Frederik er i front af alle de 3 mesterskaber som der bliver kørt om i KF-Junior.

Frederik deltog i lørdagens løb, i DASU-Junior klassen. Her blev der kørt meget tæt race, med gode fights. Frederiks weekend skulle dog vise sig at været præget af manglende fart, og masser af uheld. Frederik kæmpede i løbet af dagen med manglende power i motor og karburator, og var derfor kun i stand til at køre en 4. plads hjem i dagens finale.

Lørdag stod på ROK Junior og KF-Junior. Endnu en dag med godt race, men igen også en dag med problemer, hvor teamet ikke kunne få KF-Junior motoren til at trække optimalt. Det blev dog lidt bedre op ad dagen, og Frederik var i finalen i stand til at køre en godkendt 3. plads hjem, dog manglede Frederik stadigvæk fart.


KF-Junior podiet

I ROK Junior så det lidt bedre ud. Tiderne var i løbet af dagen meget tætte blandt de forreste, og Frederik kunne ved hjælp af to sejre i de indledende heats starte finalen fra forreste startposition. Men igen var de sidste marginaler ikke på Frederiks side, der midt i heatet måtte se sig overhalet af en konkurrent og køre over målstregen som nummer 2. Et okay resultat, som sikrede Frederik gode point til det samlede DM-Mesterskab, hvor Frederik nu også ligger i front.


ROK Junior podiet

Næste gang Frederik Vesti kan ses i aktion er i den kommende weekend, hvor Frederik skal forsvare sin føring i DSK i KF-Junior. Her bliver 7 & 8 afdeling af DSK kørt på Rødby gokartbane, hvor forventningerne er helt i top og Frederik vil kæmpe hårdt for de meget vigtige point.

Tak til RS-Competition og DKC for vejledning og hyggeligt samvær.

Vesti Racing


Læs mere om:
  • Frederik Vesti
  •