Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama 1600 Challenge

Glas- og elproblemer

Yokohama
1600 Challenge 

10/06/14 
Yokohama

Der kom gode point på kontoen, da Jens Jensen deltog i den 2. afdeling af Yokohama 1600 Challenge.
Løbet blev kørt på Jens's favoritbane, Ring Djursland, og derfor havde han forud for weekenden store forhåbninger.
 

Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen for en måned siden blev en lidt blandet affære, med god fart i træning, kval og løb 1, mens nogle godt og grundigt slidte dæk satte en begrænsning for yderligere avancement i heat 2. Alligevel kom der en masse point på kontoen, og 12. pladsen i DIF Danmarksmesterskabet kunne noteres i regnskabet.


Jens Jensen
(Foto: CN Photo )

Forud for 2. løbsweekend blev der derfor ikke lavet store ændringer på bilen. Dog havde teamet sat nye bremseklodser på, og skiftet bremsevæsken. Det var 4 år siden at bremsevæsken sidst var blevet skiftet, og 5 weekender siden bremseklodserne sidst var blevet skiftet. Så det var vist på sin ret at det blev gjort - selvom det faktisk kun var bremseklodserne, der var slidte.

Lørdag morgen var det tid til træningen. På et overskyet men varm bane gik det godt for teamet, indtil Jens fik lidt af en overraskelse ca. midtvejs i træningen.

"På vej ned af langsiden med ca. 150km/t hører jeg pludselig et stort knald," fortæller Jens.

"Jeg kigger op i bakspejlet og kan se at bagruden er fuldstænding gået i stjerner. Da jeg bremser nede for enden af langsiden, kommer hele ruden så ind gennem bilen - selvfølgelig i småstumper. Men så måtte jeg jo bare klappe visiret ned på hjælmen, for ikke af få evt. splinter i øjnene, og så fortsætte træningen."


Jens Jensen uden bagrude
(Foto: Motorsporten.dk)

På trods af forskrækkelsen fik han alligvel kørt 16. bedste tid ud af de 24 kørere i klassen.

Herefter var resten af lørdagen fridag, da kvalifikationen og de 2 løb skulle køres søndag. Eller det vil sige, at der skulle ledes efter ny bagrude til bilen. Heldigvis var der en autoophugger ikke langt fra banen som lige netop havde en bagklap som passede. Med hjælp fra et af de andre hold i klassen, Top Racing, blev bagruden skiftet, så teamet var klar til kvalifikationen søndag morgen. Så der skal lyde en stor tak til dem for hjælpen - og så er det rart at man sagtens kan hjælpe hinanden i pitten selvom man er konkurrenter ude på banen.

Søndag morgen var solen kommet frem, så der var allerede godt greb i banen. Jens fik sig stille og roligt kørt igang igen og endte med at sætte sin bedste tid på 15. omgang. Det blev til en forbedring på knapt et halvt sekund, men konkurrenterne kørte også hurtigere. Derfor blev det til 15. startposition til løb 1.


Jens Jensen
(Foto: CN Photo )

2 timer efter kvalifikationen var det tid til heat 1. Den unge kører fik en rigtig god start, og var på vej imellem 2 kørere da hullet stille og roligt lukkede sig. Han valgte at trække sig ud af det, hvilket skulle vise sig at være en klog beslutning, da hullet var fuldstændig lukket mindre end et halvt sekund efter! Det kostede et par placeringer i starten, men herefter gik jagten ind på de forankørende.

Mod slutningen af heatet kom han op til Brian Johannesen, som ikke lige havde til sinde at lade den blå Peugeot 106 Rallye med nummer 86 på siden komme forbi uden kamp. Det blev til nogle meget tætte omgange, hvor Jens bl.a. måtte undvige ud i græsset for ikke at blive påkørt. Da de 2 biler krydsede målstregen var der kun 0,2 sekund imellem dem, uheldigvis med Jens som anden bil. De 2 kørere fik snakket episoderne igennem efter løbet, og var begge enige om at det var lige på grænsen, men så længe at der ikke var nogen skader på bilerne, så var det stadig ok. Brian havde også nogle problemer med gearkassen, så han havde forsvaret position ekstra hårdt pga manglende tophastighed.

Det blev til en 13. plads i heat 1, hvilket også var startplaceringen til heat 2.

Her fik Jens en rigtig god start, med meget mindre dramatik end i heat 1. Det lykkedes ham endda at vinde placeringer på vej ud af sving 1 ned mod Trapperne. Så der var han lige oppe at snuse i top 10. Herefter blev det til nogle meget spændende omgange for køreren i den lille blå Peugeot. Hele 5 kørere lå og åndede ham i nakken. Et par stykker slap forbi, og da servostyringen og alle instrumenterne pludselig forsvandt 4 omgange før mål, måtte Jens lade endnu et par konkurrenter suse forbi.


Jens Jensen
(Foto: CN Photo )

Alligevel kunne han på trods af manglende servostyring køre endnu en flot 13. plads hjem.

"Det var virkelig en kamp de sidste omgange," opsummere Jens efter løbet.

"På vej ned af langsiden opdagede jeg pludselig at alle instrumenter stod på 0, og da jeg kom ned i næste sving, manglede servostyringen også. Så jeg er glad for at det ikke skete allerede på første omgang."

Der kom derved også masser af gode point på kontoen denne weekend, og 12. pladsen i DIF Danmarksmesterskabet blev forsvaret. Med kun 8 point til en top 10 placering, er der stadig rig mulighed for at avancere yderligere i mesterskabet.

Hjemme på værkstedet fandt teamet også årsagen til de elektriske problemer. Et stort kabelbundt var faldet ned på dækket hvorefter det langsomt var igang med at blive gnavet over. Heldigvis var det kun 6 kabler med forskellige farver, som er helt gnavet over. Så den står på samling af kabler inden det næste løb.

Næste løb køres på Padborg Park den 28.-29. Juni.

Jensen Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Jens Jensen
  • Ring Djursland
  • 01/06/14 - Ring Djursland - Yokohama 1600 Challenge
  •  
     

    Yokohama 1600 Challenge nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: