Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon

Kvalitetsrace i First Stop SSC

Special Saloon 
03/06/14 

Der behøves nødvendigvis ikke et stort felt i motorløb for at levere noget flot og underholdende racerløb, og det beviste First Stop SSC i den forgangne weekend på Ring Djursland. Weekenden bød ud over det gode vejr, også på rigtig mange flotte og tætte kampe inde på banen.
 

I SS2 divisionen kæmpede de 3 deltagere Anders Christensen, Christian Vejby og Marting Vedel Mortensen tæt og hårdt om pointene, og indimellem blev der også byttet maling på bilerne. Martin Vedel viste, at han er den hurtigste mand i divisionen, og det gjorde han ved at sætte hurtigste omgangstid i både træning, tidtagning og i de 3 heat. Lige præcis dette gjorde, at Martin løb med den samlede sejr i SS2 divisionen for weekenden, på trods af at et sammenstød med Christian Vejby i heat 3, der sendte begge biler ud af heatet, og dermed overlod sejren i heatet til Anders Christensen.


Christian Vejby og Martin Vedel Mortensen havde en til tider lidt for kontant fight på banen i weekenden
(Foto: Keld Dohm)

Med 6 biler til start var S-GT divisionen klart størst i weekenden, og her blev der virkelig kørt race. Christian Siepmann havde overvundet de tekniske vanskeligheder fra første afdeling på Padborg Park, og var dermed klar til at give unge Mikkel Overgaard Pedersen og gamle Jørgen Hansen kamp til stregen. Netop de 3 lå i alle 3 heat og kæmpede meget tæt, men i denne weekend viste Mikkel Overgaard Pedersen, at han er en af feltets absolut dygtigste chauffører. Mikkel startede forrest i S-GT divisionen i alle 3 heat, og på trods af at han i heat 1 blev taget i starten af den gamle erfarne Jørgen Hansen, så lykkedes det ham at komme forbi og tage sejren hjem. Som Jørgen Hansen meget præcist udtrykte det efter heatet: ”Han køre sgu godt den unge knægt”. I heat 2 var det Christian Siepmann der tog starten, og langt hen i heatet så det også ud til, at han skulle vinde det, men på omgang 20 af 23 lykkedes det for Mikkel at komme forbi, og dermed også tage den heatsejr. I heat 3 lykkedes det så endelig for Mikkel at tage starten, men her endte det med, at Christian Siepmann med flot kørsel trak det længste strå, og vandt heatet i S-GT divisionen.

Lidt længere nede i S-GT divisionen havde Hans Hartmann og Preben Grundtvig en flot og spændende kamp, som dog konsekvent faldt ud til Preben Grundtvigs fordel.


Mikkel Overgaard Pedersen, Christian Siepmann og Jørgen Hansen kæmpende en flot og fair kamp om placeringerne i S-GT divisionen
(Foto: Keld Dohm)

Hos prototyperne og i det generelle klassement viste Claus Christensen, at han er helt suveræn, han endte ganske enkelt med 3 heatsejre, og hurtigste tid i alle heat. Nicolai Aaberg Hansen fik dog vist, at han er ved at få rigtig god fart i sin Radical, men om han kan komme op og true Claus Christensen er nok mere tvivlsomt. De 2 øvrige deltage i S-P divisionen, Frederik Holm og Andreas Kjærgaard måtte desværre begge udgå med motorproblemer.


Claus Christensen fejrede weekenden ved at lave lidt show, hvilket var ganske populært hos publikum
(Foto: Keld Dohm)

Næste gang du kan opleve First Stop SSC bliver den 28.-29. juni på Padborg Park, hvor der igen bliver vist kvalitetsrace.

First Stop SSC, specialsalooncar.dk
Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 01/06/14 - Ring Djursland - Special Saloon
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her