Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ADAC GT Masters

Meget vanskelig weekend for Nicki Thiim

ADAC GT
Masters 

28/05/14 

Det var ikke kun i den tyske Porsche Carrera Cup at livet var svært for Nicki Thiim. Også i ADAC GT Masters serien der også kørte på Lausitzring i weekenden, blev det en af de weekender der bare skal glemmes og smides ud.
 

Havde man som Nicki Thiim skrevet Lausitzring i kalenderen i den netop overståede weekend, betød det også at man havde travlt. Og det havde Nicki Thiim. Han skulle køre i både den tyske Porsche Carrera Cup og i ADAC GT Masters serien. Begge serier bød på dårlige oplevelser for den danske kører denne gang.


(Foto: Natascha Theisen)

Næsten allerede fra starten af programmet tegnede det ikke så godt. Nicki Thiim og Fabian Hambrecht kvalificerede sig kun som nummer 13 til det første af to løb i ADAC GT Masters serien. Og ikke nok med det. I forbindelse med starten til første løb, kolliderede den unge Hambrecht med Patrick Assenheimer i Corvette og røg endnu længere bagud i feltet. Efter pitstoppet prøvede Nicki Thiim at indhente noget af det tabte, men sluttede på en placering som nummer 22.


(Foto: Natascha Theisen)

Om søndagen hvor det andet løb skulle køres, skulle der lige afvikles en kvalifikation inden. Det så meget bedre ud for kvalificerede makkerparret sig som nummer 5. Og så var vejen banet - troede man. Man tabte nogen placeringer ved starten og var nede på en placering som nummer 10. Det var den placering som Fabian Hambrecht skulle søge at forbedre. Det gik desværre den modsatte vej. Han forsvarede sig mod nogen konkurrenter og lidt for hårdt for løbskommisærernes smag. Slagsmålet med konkurrenterne sendte Thiim og Hambrecht ned på en slutplacering som nummer 21. Men hvad værre er. Man får 5 placeringers straf med til Red Bull Ring til næste løb.


(Foto: Natascha Theisen)

Natascha Theisen
Media Office Theisen

Læs mere om:
  • Nicki Thiim
  • Lausitzring
  •