Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Mini Rally

Gode resultater for Suzuki Motorsport

Mini Rally 
22/05/14 

Selv om der er fem ugers pause mellem årets anden og tredje afdeling af Danmarksmesterskabet i rally, så sørger medlemmerne af Suzuki Motorsport alligevel for at holde sig i god form. Og de gør det endda med gode resultater, for tre af teamets biler har alle opnået klassesejre ved deres seneste løbsstarter.
 

Teamets nyeste medlemmer, Kasper Nyman/Dan Johannsen (Vejen/Vejen), var således til start ved Nordborg Rally på Als, hvor de sikrede sig en sejr i deres klasse.

”Det gik godt i det løb,” fortæller Kasper Nyman. ”Vi havde ingen problemer med bilen, og da vi førte med fire sekunder ved pausen, besluttede vi os for at stramme os an og fik en sejr til sidst.”


Kasper Nyman og Dan Johannsen vandt i deres tredje Suzuki-start

”Vi fik en sejr, og den gjorde, at vi nu er kommet i front for Mini Rally Syd-turneringen, efter at vi også havde været til start i første løb og fået en andenplads. Dengang havde vi lige fået bilen, men jeg kan godt mærke, at jeg har fået den mere ind under kroppen, for vi har fået mere fart i bilen.”

Fart i bilerne var der også, da Kenneth Madsen (Dianalund) og René Harms (Nørre Alslev) deltog i årets første afdeling af Yokohama-mesterskabet Vest, der blev kørt i Thisted.

”Vi havde haft en mindre fejl på vores bil ved Sulinger Rallye, og selv om vi var overbeviste om, at vi havde fundet fejlen, så ville vi gerne prøve bilen af i et løb, fordi vi så på den måde kunne finde ud af, om alt var, som det skulle være,” siger Kenneth Madsen. ”Og det var det. Vi fik testet lidt af hvert og det virker til, at alt er på plads. Vi vandt generelt.”


Kenneth Madsen er klar til til næste DM-rally

Kenneth Madsen var i øvrigt dobbelt i ilden ved løbet i Thisted, for mens han selv havde Lars Poulsen med som co-driver, så var han selv co-driver for René Harms.

”Kenneth hoppede ind hos mig, når han var kommet i mål, og så fik jeg nogle tips, og det var rigtig godt. Han kan læse vejforløbet anderledes end jeg kan, og det var godt,” siger René Harms, der selv var glad for sin indsats.

”Jeg kvajede mig godt nok i første heat, hvor jeg satte 27 sekunder til i forhold til heat 2, men da vi kørte ud til fjerde heat, manglede jeg kun et sekund op til førstepladsen i vores klasse. Her endte vi med at køre tredjehurtigst generelt og vandt klassen med 12 sekunder. Det var en fantastisk dag. Med de resultater var der lidt kortere hjem til Møn.”

Suzuki Motorsport


Læs mere om:
  • Dan Johannsen
  • Kasper Nyman Andersen
  • Kenneth Madsen
  • René Harms
  •  
     

    Mini Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: