Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

Fra Full House til Krankenhaus

Legends Car 
20/05/14 

Inden denne weekend havde Frederik Nymark en plan om at skulle prøve at lave Full House i de aarhusianske gader ved dette års Classic Race Aarhus. Som det nogle gange er med planer, så går de ikke altid som planlagt og det skulle også vise sig at være tilfældet for Nymark Racing.
 

Efter træningen fredag lavede Nymark Racing nogle små ændringer på bilen så de var klar til kvalifikationen lørdag formiddag. Kvalifikationen gik næsten efter planen. Efter tidskørslen så det lovende ud, med andenbedste tid.


Frederik blev nummer to i kvalifikationen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Lørdag eftermiddag var tiden hvor der skulle køres point ind til mesterskabet. Reglerne i Legend Car Cuppen er at man vender de første tyve i feltet fra kvalifikationen til første løb. Det betød at Frederik Nymark skulle starte som nummer nitten.


Frederiks manglede motorkraft i første løb.
(Foto: Motorsporten.dk)

Kort efter starten af løbet var den unge Frederik Nymark på radioen til sit mandskab i pitten, for at fortælle at hans bil manglede noget ydeevne og han havde svært ved at komme frem i feltet.

På trods af bilens manglende ydeevne kunne Frede kæmpe sig frem til en plads som nummer ti og dermed sætte lidt flere point ind på mesterskabskontoen. Efter løbet blev det konstateret at der var opstået en fejl på bilens motor, og en specialist blev indkaldt.


Med manglende motorkraft var det en kamp at køre sig op gennem feltet.
(Foto: Motorsporten.dk)

Teamet havde inviteret sponsorer, teamgæster og andre Legend Cup teams til en live koncert med hus-bandet Texas Rangers, hvis hovednummer er en motorsavs solo. Mens de mange gæster kom til teamets telt kæmpede mekanikere og den indkaldte specialist stadig med Frederiks bil.

Nymark Racings team koordinator Linda Nymark sendte i den forbindelse en stor tak til nogle at teamets sponsorer.

”Uden Danish Crown / Euro Poultry havde det ikke været muligt at underholde og bespise de lidt over 100 gæster vi havde på besøg inden koncerten. Det er rigtig dejligt at have den støtte fra vores sponsorer” fortalte Linda lørdag aften.

Søndag formiddag skulle det andet løb køres. Resultatet fra kvalifikationen og første løb betød at Frederik skulle starte som nummer fire. Han kom hurtigt op på en tredjeplads og kæmpede hårdt for at nå andenpladsen.

Bybanen i Århus havde vist at den kunne ændre sig fra omgang til omgang og kort efter at Frederik havde taget andenpladsen, fik han bremset lidt for sent, bilen skrider ud i chikanen og så gik det hele galt.


(Foto: Jens Højmark)

Frederik Nymark rammer betonen og ruller rundt. Det er god kutyme i motorsport ikke at vise billeder af uheld, men Nymark Racing vil gerne vise at selv om det ser voldsomt ud så er de små Legend biler faktisk ret sikre.


Frederik Nymark var selv i stand til at komme ud af bilen.
(Foto: Jens Højmark)

Efter uheldet blev Frederik tilset af banens læge og umiddelbart var det ikke alvorligt med den unge racerkører. Efter uheldet sagde Frederik Nymark:

”Jeg kan huske jeg så mit hjul ryge af og tænkte, det ryger lige gennem husets vindue og så bliver mit hjul deres nye lysekrone”

Da det stod klart at bilen ikke kunne køre mere var stemningen lidt trist, med en af teamets sponsorer og medkører tog et uventet skridt. Kim Petersen tilbød Frederik at han kunne køre dagens sidste løb i hans bil fra KP Erhvervs Biler. Efter en underskrifts indsamling hos feltets kørere var den ide godkendt. Det viste sig dog at det i 2014 ikke er tilladt at skifte bil i en løbsweekend og dermed var Frederiks weekend slut.


Kim Petersen tilbød at udlåne sin bil til Frederik, men det kunne ikke lade sig gøre.
(Foto: Motorsporten.dk)

Lars Vendelbo, som er teltets tredje kører, havde en super raceweekend. Han fik godt med point ind på sin konto med tre pladser som nummer fire er han nu nummer 2 i rookie mesterskabet.


Lars Vendelbo havde en god weekend med masser af point.
(Foto: Motorsporten.dk)

Sidst på dagen fik Frederik det dog værre. Han var noget utilpas og manglede førlighed i højre arm. Frederik blev tilset af endnu en læge som for en sikkerheds skyld sendte ham med ambulance til hospitalet for at foretage en scanning. Frederik har det godt og tænker allerede frem mod næste løb.

”Jeg har nu samme farve som bilen i min højre side. Den er helt blå og stadig øm, men jeg skal nok blive klar – Det er værre med min bil” fortalte Frederik Nymark dagen efter løbet.

Nymark er i gang med at finde ud af hvor meget skade bilen har taget. Teamet skal finde ud af om bilen kan repareres eller om der skal findes en ny bil. Uanset hvad så har det været en meget dyr weekend, selv om teamet har gode og solide sponsorer.

Et af teamets sponsorer har allerede tilbudt sin hjælp. Da der er tvivl om at alle dele til bilen er i Danmark har Kim Petersen fra KP Erhversbiler tilbudt Nymark Racing at betale omkostningerne ved at flyve reservedele hjem fra USA, så bilen kan blive klar til næste løb på Ring Djursland den 31. maj og 1. juni.


Kim Petersen havde selv et lille uheld. Selv om det ser voldsomt ud, var bil og chauffør klar et par timer senere.
(Foto: Motorsporten.dk)

Teamet er ubeskrivelig glade for den støtte som deres sponsorer har vist allerede nu og arbejder hårdt på at få bilen klar til næste løb. Men uanset hvad, vil Frederik deltage på Ring Djursland.

Han vil deltage for Rossmanns Racing som via LV Motorsport indsætter deres Porsche 911 GT3 i 4 timers løbet som skal køres om lørdagen den 31. maj.

Nymark Racing og Frederik Nymark vil gerne takke sponsorer og gæster for en weekend som trods alt var rigtig hyggelig. De vil også gerne takke alle Legend teams og kørere. Nymark Racing takker for de mange bekymrende henvendelser som er kommet omkring Frederik søndag og mandag.

Nymark Racing vil også takke CRAA for et super godt arrangement og til de mange frivillige som gør et fantastisk arbejde.

Nymark Racing
nymarkracing@gmail.com

Selch

Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Kim Schmidt Petersen
  • Lars Vendelbo
  • Nymark Racing
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 18/05/14 - Mindeparken (Gadeløb) - Legends Car
  •