Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

OK Mobil 1 Legend-bilerne klar til Classic Race Aarhus

Legends Car 
15/05/14 

Anden runde af årets sjoveste racermesterskab køres på landets flotteste bybane
Det bliver i postkortskønne omgivelser, at anden afdeling af OK Mobil 1 Legend Car Cuppen skal afvikles. Efter sæsonpremieren på Padborg Park tidligere på måneden er det på landets flotteste racerbane, at der skal kæmpes om point til det tætte, men også sjove mesterskab.
 

For andet år i træk er OK Mobil 1 Legend Car Cup med på programmet ved Classic Race Aarhus, hvor deltagerne skal kæmpe på bybanen, der ligger mellem Marselisborg Slot og Århusbugten. Men deltagerne får næppe tid og lejlighed til at nyde de skønne omgivelser. De får nemlig rigeligt at se til, når de skal kæmpe om placeringer, point og pokaler i den 2,6 kilometer lange beton- og autoværnskorridor, som for en weekend er opstillet rundt om Mindeparken.


Kasper H. Jensen og Frederik Nymark er blandt favoritterne i OK Mobil 1 Legend Cuppens løb ved Classic Race Aarhus
(Foto: Jørn Bonde)

Sidste år leverede deltagerne i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen et flot og fantastisk show, hvor der blev gået til stålet, men også leveret masser af overhalinger og ikke mindst nærkampe. Dengang vandt Nicholai Sørensen, Sindal, og Frederik Nymark, Hadsten, henholdsvis et og to af de tre heats, og de forventes også at være blandt favoritterne til årets løb.

Det gælder ikke mindst Frederik Nymark. Den 18-årige mekanikerlærling har i sin tredje sæson i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen lagt sig i front for mesterskabet efter en sæsonpremiere, som indbragte ham to podiepladser i tre løb. Men også tre andre østjyder forventes at være med fremme i løbene i Danmarks næststørste by. Kevin Verner Jensen, Silkeborg, og Kasper H. Jensen, Hinnerup, var også blandt løbsvinderne, da sæsonen blev skudt i gang, mens Kenneth Jensen, Langå, altid er en kører, man skal regne med. Det beviser det faktum, at han hele to gange har taget den generelle titel i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen.

Klassen afvikles ved Classic Race Aarhus med et løb lørdag og to løb søndag.

OK Mobil 1
Driftsforeningen Padborg Park

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 18/05/14 - Mindeparken (Gadeløb) - Legends Car
  •