Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Nicki Petersen på jagt efter endnu en podieplads til byløbet i Aarhus

DTC 
14/05/14 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipEfter en fænomenal indsats i åbningsløbet på Jyllandsringen, hvor Nicki Petersen hjemtog sin første podieplacering i Auto-G Danish Thundersport Championship, har den 19-årige midtjyde vendt sigtekornet mod Aarhus og anden afdeling i DTC-serien, i forbindelse med det historiske Classic Race Aarhus den 17.-18. maj.
 

På Jyllandsringen var Nicki Petersen hurtigste DTC-kører i træningen, mens det blev til en flot placering som nummer tre i kvalifikationen, kun overgået af Casper Elgaard og Jan Magnussen. Og de hurtige omgangstider giver tro på egne evner frem mod løbsweekenden i Aarhus.


(Foto: Denner Photo)

”Jeg har arbejdet meget målrettet i vinterpausen både fysisk og mentalt, og jeg kan mærke en bedre ro i kroppen, når jeg kører racerbil. Det øger min tillid til egne evner, og samtidig har mit nye team (Danpor Motorsport, red.) virkelig leveret en velkørende racerbil,” fortæller Nicki Petersen der forventer at racet i Aarhus bliver et af højdepunkterne i årets løbskalender.

”CRAA er det bedste race herhjemme, og en tidtagning er sindssyg vigtig da det er svært at overhale, så du vil gerne holde langt fremme i rækkerne.”

”Det bliver et vildt løb! Uden tvivl sjovt, og kulissen vi kører race i er noget ganske særligt. Sidste år var der helt utrolig mange tilskuer, og de skaber en utrolig atmosfære hele banen rundt. Nu har jeg været på banen før, men som rookie kan man godt blive lidt bleg i hovedet første gang betonbarrieren kommer faretruende tæt på din racer,” slutter Nicki Petersen.

Thomas Wulff for
Nicki Petersen


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 18/05/14 - Mindeparken (Gadeløb) - DTC
  •