Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legend Cup

Kevin Verner glæder sig til CRAA løbet

Legend Cup 
14/05/14 

Kevin Verner sluttede sin weekend på Padborg Park med en sejr. Og det giver selvtillid til denne weekends løb på den Aarhusianske bybane i Mindeparken. Der er dog også lidt bekymringer i ARTS teamet
 

Autoforum Racing Team Silkeborg og Kevin Verner gælder sig til den smukke bybane hvor næste afdeling at Legend Car Cuppen skal køres. Der er dog lidt betænkeligheder med alle de nye deltagere i klassen.


Kevin Verner i hård kamp mellem betonklodserne i Aarhus i 2013.
(Foto: Motorsporten.dk)

”Jeg kørte banen sidste år og der bliver kørt tæt. Men i år er der ekstra bekymringer for vi har mange nye deltagere i klassen og de har aldrig kørt på bybanen før. Man skal huske at en fejl bliver straffet med det samme, for der er beton på begge sider af banen. Jeg håber vi alle bruger hovedet både i kvalifikation og de tre løb siger Kevin Verner inden weekenden.

Kevin glæder sig helt vildt til at køre på bybanen for han mener at det er en både god og sjov udfordring, som kørerne kun får en gang om året.

Sidste år blev Kevin Verner nummer fire i løb to og nummer fem i løb tre, men i år vil han gå efter minimum en plads på præmieskamlen. Han vil hente så mange point som muligt og forsvare sin andenplads i mesterskabet.


Kevin i den nye bil, som han skal bruge til at prøve at vinde mesterskabet med.
(Foto: Motorsporten.dk)

”Jeg stiller op i min nye bil igen og den vil jeg gerne have med hjem i hel tilstand. Jeg er tryg ved tanken om at mine faste mekanikere Lasse og Jan er der for at hjælpe mig gennem weekenden – Det sætter jeg stor pris på”

Kevin Verner går efter alle de point han kan få og der vil derfor være fart i Legend bilen med startnr. 512, når det går løs mellem betonklodserne i weekenden.

Autoforum Racing Team Silkeborg

Selch

Læs mere om:
  • Kevin Verner
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 14/05/18 - Mindeparken (Gadeløb) - Legend Cup
  •