Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Anmeldelser af bøger, spil, CD'er, m.m.

MOTOmania på dansk

Anmeldelser 
13/05/14 

To hjul, brølende motor og en masse jokes – den vellykkede kult tegneserie MOTOmania som har sin oprindelse i Tyskland, er dukket op i Danmark, og udgives nu i 11 bind
 

Holger Aue viser med fine detaljerede tegninger, sin kærlighed og besættelse af motorcykelverden, samtidig med at irriterende hustruer og nærtagende betjente angriber dit mellemgulv af latter. Det er en fortælling om de skøreste tegneseriehelte på landevejen, hvor hver kilometer kørt, er et angreb på dine lattermuskler - motorcykler er deres liv!

1994 blev det store gennembrud for Holger Aue, som sender fyrene ud på deres benzin-gennemblødte eventyr, i form af den første tegneserie der ser dagens lys. Sidenhen er tegneserien blevet trykt i det Tyske tidsskriftet "Motorrad", som har ført den groteske humor til kultstatus. De fem skøre tegneseriefigurer fik hurtigt et voksende antal læsere, og går i den danske udgave, under navnene; Gustav Gedestyr, Robert Røgslør, Anthon Andenplads, Hans Hæsblæs og Kurt Tvebakke.

MOTOmania er en tegneserie for de tohjulede, og er et must for enhver die-hard motorcykel entusiast. En tegneserie der driver selv de hårdeste rockere ud i latter, med tårer i øjnene.

Den danske version er oversat af Jan Petersen, som har fulgt udviklingen i den tyske udgave. Han har i mere end fem år, forsøgt at få dem udgivet her i Danmark. Desværre gik det tyske forlag konkurs, og rettighederne blev af samme årsag vanskelige at opspore. Nu ligger rettighederne hos Forlaget Veterania, som har indgået aftale med Jan om fremtidige oversættelser. Det forventes at der skal udkomme to tegneserier om året - en til Fars dag, og en til jul.

Følg udgivelserne på forlagets hjemmeside www.veterania.dk eller via deres Facebook gruppe ”MOTOmania Danmark”

Fakta
Bogen udkommer mandag den 2. juni og leveres i hardcover til 175,- ex forsendelse. Den kan bestilles hos din lokale boghandler, eller direkte på forlagets hjemmeside www.veterania.dk (telefon 29908890)

Sideantal: 48
ISBN: 978-87-89792-85-9
Forlag: Veterania
Format: 260x195
Type: Hardcover / Indbundet
Udsalgspris: 175,-

Veterania
Alex Schou Jensen


Quiz


I samarbejde med forlaget Veterania kan vi her på Motorsporten.dk udlodde en 'stribe' bøger, til de dygtige MOTOmania/Veterania kendere, der kan svare rigtigt på spørgsmålene i vores lille quiz.

Klik her for at komme til MOTOmania quizzen
Husk at skrive din e-mail ind, når quizzen er slut.

De heldige vindere af MOTOmania bøgerne udtrækkes når bogen udgives, vinderne får direkte besked.

Motorsporten.dk