Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legend Car Cup

Frederik går efter Full House

Legends Cup 
13/05/14 

Legends Car CupTil CRAA
Sidste år blev Frederik Nymark nummer fire ved kvalifikationen. Han blev nummer otte i det første løb og nummer et i anden og tredje løb.
I år går han efter at vinde det hele.
 

Sidste år var første gang den unge Nymark kørte på bybanen i Aarhus og det gik rigtigt godt med to førstepladser.

I år føler han sig mere klar. Han har kørt på banen før og efter løbet på Padborg i starten af denne måned, har Nymark Racing fundet et par små justeringer til bilen.


Frederik går efter en Full House ved årets CRAA.
(Foto: Motorsporten.dk)

”Jeg ved godt at selv om de tyve første fra kvalifikationen bliver vendt om til første løb, bliver det svært. Jeg vil dog gøre hvad jeg kan for at være hurtigst i kvalen og stadig vinde løb et” siger Frederik Nymark forud for weekenden.


Frederik Nymark vandt andet og tredje løb i 2013.
(Foto: Nymark Racing)

Sidste år var der mange mennesker på besøg i Nymark Racing teltet. I år vil teltet dog være forbeholdt teamets mange sponsorer. Dog inviterer Nymark Racing både fans, øvrige Legend Cup deltagere, med mere, til lidt dans og sjov lørdag aften efter klokken 19.00.

I Nymark Racing teltet vil der efter kl 19.00 – lørdag aften – være underholdning fra bandet ’Texas Rangers’ som er kendt for at spille på noget så usædvanligt som en motorsav.

Trods de mange gæster og den sjov og spas som Nymark Racing har planlagt for gæsterne, så skal ingen være i tvivl om at Frederik Nymark har et mål med weekenden.


Mindeparken er et smukt sted i maj måned og vejrudsigten ser god ud, så Nymark Racing glæder sig.
(Foto: Motorsporten.dk)

Det samme gælder også Nymark Racings gæster i teltet. KP Erhvervsbiler deler telt med Nymark igen i denne weekend. KP Erhvervsbiler består af Frederik Nymarks sponsor Kim Petersen og Lars Vendelbo

Kim Petersen havde på Padborg Park et voldsomt uheld og fik en del skader på sin bil. Nymark Racing og KP Erhvervsbilers mekanikere har arbejdet hårdt en hel uge og de melder bilen klar til Aarhus i weekenden. Kim vil kæmpe om flere point til Old Boys mesterskabet, hvor han i øjeblikket er nummer fire.


Kim Petersen fik lidt hjælp da han havde et voldsomt uheld på Padborg Park, men bilen er klar til CRAA.
(Foto: Motorsporten.dk)

Lars Vendelbo der er tidligere dansk mester i Yokohama 2000 Cup, skal kæmpe om point til rookie mesterskabet. Her ligger han i øjeblikket nummer tre. Den tidligere Danmarksmester vil have flere point på kontoen, så man må forvente at alle tre biler fra Nymark Racing teltet vil gøre alt hvad de kan i weekenden.


Lars Vendelbo vil have så mange point til rookie mesterskabet som muligt.
(Foto: Motorsporten.dk)

Nymark Racing og deres gæster KP Erhvervsbiler glæder sig til at se deres sponsorer, fans og medkørere i Aarhus. ”Det er en kæmpe opgave, men vi glæder os helt vildt” siger team koordinator Linda Nymark.
”Jeg og min mand vil også give en stor tak til alle de venner, familiemedlemmer, kærester, mekanikere og frivillige som vælger at bruge sin tid på Nymark Racing og Frederik. Uden jer var det ikke muligt at have det sammenhold som er i teamet, så STOR TAK for det” slutter Linda og Flemming Nymark.

Nymark Racing
nymarkracing@gmail.com

Selch

Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Kim Schmidt Petersen
  • Lars Vendelbo
  • Nymark Racing
  • Mindeparken (Gadeløb)
  •