Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Go Kart

Prefinalerne blev dyre

Go Kart 
30/04/14 

I sidste afdeling af WSK Super Masters Series, fik begge drenge en fornuftig tidtagning i det meget skrappe felt. Daniel havde kun fået kørt fået kørt få omgange med fuld gas i træningerne, da der var blevet tilkørt 3 motorer og havde en powervalve som drillede, alligevel fik han kørt en 9. plads hjem i hans kval, lige efter Alesio Lorandi som var en af favoritterne.
 

Daniels kval heats var ikke den store success, han blev sendt af banen fra en 7. plads 2 gange, havde bøvl med karburatoren, et regnheat med forkert dæktryk samt et heat hvor motoren ikke ville starte ud af pitten, ja så ligger man i den tunge ende af feltet!!

I prefinalen var solen højt på himlen, og mekanikeren var sikker på at de små drillerier var ovre, der var optimisme hos Daniel og teamet. Han fik en kanon start, og kørte sig fra 23. pladsen op i top 10 på de første 2 omgange, og det så rigtigt godt ud, lige indtil en kineser glemte at bremse og tog både Daniel og en kører mere af banen med en sådan kraft at alle 3 karts var så beskadiget at de ikke kunne fortsætte!!! Daniel var rasende over at endnu en mulighed for en topplacering blev frarøvet ham, men vi må endnu engang konstatere, at der skal også held med for at få succes i denne hårde serie, og systemet med at prefinalerne er den vigtigste session blev endnu engang bevist! Flere af de hurtige kørere gennem hele weekenden kom ikke igennem til finalen, da de havde uheld i prefinalen.

Christian kæmpede med alt hvad han havde lært, og kørte en flot 12. plads hjem i hans kval gruppe. Hans kval heats startede lidt uheldigt, da han i allersidste sving på sidste omgang blev ramt af to andre der kæmpede, og fik omsat en 6. plads til en 20 plads! I de 3 andre kval heats, blev det til 8-10-11 efter flot kørsel. Nu skulle han starte 11 i hans prefinale, men fik et ordentligt huk i første sving, og da han kørte sig tilbage op igennem feltet, fik han på sidste omgang betalt dette puf tilbage, men måtte indkassere en straf på 10sek, hvilket sendte ham ud af finale feltet.

Speeden har været god hos begge kørere når grejet har spillet, så det bliver spændende at se når teamets første vigtige løb køres om 2 uger, hvor den første af 4 EM afdelinger køres på samme bane.

Det har igen været en fornøjelse at arbejde sammen med Joakim Ward, som søndag kunne fejre hans 45års fødselsdag samt 2 podiepladser i KF og KFJ, stort tillykke herfra!

Lundgaard Racing


Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  • Daniel Lundgaard
  •  



    ASETEK SIMSPORTS