Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Dansk hold blev nummer tre i debutløb

Rally 
30/04/14 

Jacob Madsen og Ole R Frederiksen blev nummer tre ud af 22 hold i deres første løb i ADAC Opel Rallye Cup i 2014.
19-årige Jacob Madsen fra Dianalund og Ole R Frederiksen fra Skibby fik en flot debut i første afdeling af den tyske ADAC Opel Rallye Cup. Efter 137 kilometer hastighedsprøver endte det danske hold på en samlet tredjeplads blandt de 22 deltagere i ADAM cup’en. Det var kun Jacob Madsens fjerde rally og hans andet i Tyskland.
 

Det danske hold havde på forhånd være tilfredse med en femteplads, og i lang tid så det da også ud til, at det var realistisk med den placering. Men så røg løbets topfavorit ud efter en afkørsel, og et smart dækvalg på løbets sidste hastighedsprøve bragte det danske hold frem på tredjepladsen fire sekunder foran nummer fire.


Det danske hold var flyvende i første afdeling af ADAC Opel Rallye Cup, hvor det blev til en tredjeplads i cup’en
(Foto: Opel Danmark A/S)

”Løbet gik over al forventning for os, og jeg blev mere og mere fortrolig med bilen efterhånden, som vi kom længere frem i løbet,” siger Jacob Madsen, der havde hurtigste tid blandt ADAM bilerne på løbets sidste hastighedsprøve og dermed scorede tre ekstra point i det samlede regnskab.

Konkurrencen i år er betydelig hårdere end sidste år. Serien er blevet populært i Tyskland, og kørere fra andre mærkeserier i Tyskland er skiftet til ADAM cup’en i år. Således deltager vinderen af sidste års Citroën DS3 cup i år i ADAC Opel Rallye Cup.

Ud af 22 hold udgik seks hold som følge af afkørsler, og stort set alle biler var mærket med småskader efter en topstrid, der tegner til at blive ualmindelig tæt i år. Det danske hold mistede den forreste kofanger efter et forsøg på at skære et sving lidt tættere, end det var muligt.

”Der bliver virkelig gået til den. Man skal være både dygtig og heldig for at kunne være med i topstriden”, siger Jacob Madsen, der stadig har ambitionen om at blive blandt de tre bedste, når sæsonen er forbi.

Erik Morsing
Opel Danmark A/S


Læs mere om:
  • Jacob Madsen
  •