Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama SuperCup

Gammel bil = go’ stil

Yokohama
SuperCup 

29/04/14 
Yokohama

Jakob Borum har for alvor meldt sig ind i kampen helt i front af feltet i Supercup.
 

I weekenden den 26.-27. april viste han, at selv med feltets ældste bil, så kan han være med helt fremme, og kun en teknisk defekt forhindrede at det blev til en heatsejr.

Under tidtagningen lørdag begyndte det at lugte af brændt gummi i bilen, og derfor kørte Borum ud allerede efter 9 omgange. Det viste sig, at en kant i inderskærmen var godt på vej til at lave det højre fordæk om til et regnvejsdæk med en dyb rille. Dette problem blev hurtigt løst. På trods af dette havde Jakob 3. hurtigste tid, kun overgået af 2 meget hurtige Seat’er.

Borum er kendt for at være en hurtig starter, og det underbyggede han ved at tage starten i heat 1, og være helt i front allerede inden første sving. Denne plads holdt han i 2 omgange, inden Martin Andersen kom forbi. Herefter var der en tæt og flot kamp over 5 omgange med Nicki Kristensen, men Borum måtte erkende, at Nicki var hurtigst og således sluttede heatet med en tilfredsstillende 3. plads.

Heat 2 blev næsten en gentagelse, idet Borum igen fik en god start og han lå i front fra omgang 3 og frem. På omgang 10 af 13 mistede Honda Integra’en desværre 3 gear helt og aldeles, og så var det ganske enkelt ikke muligt at holde de 2 Seat’er bag sig, da omgangstiderne blev ca. 2 sekunder langsommere. ”Havde jeg ikke mistet 3. gear, så havde jeg helt sikkert taget den heatsejr” fortalte en ærgerlig Borum efter heatet.


Borum lå i front i de 2 første heats, men endte desværre alligevel på en 3. plads i begge heat
(Foto: Keld Dohm)

Da man ikke umiddelbart kunne identificere problemet i gearkassen valgte Borum ikke at stille til start i heat 3, og dermed sluttede weekenden lidt for tidligt for ProRacing.
”Vi har fået vist flaget, og fået vist at selv om vi har feltets ældste bil, så hører vi til helt oppe forrest i feltet. Jyllandsringen har aldrig været min favoritbane, så jeg glæder mig rigtig meget til at komme på Ring Djursland og forhåbentlig komme endnu længere frem i feltet” sluttede en rimelig tilfreds Borum af med at fortælle inden det gik hjemad til værkstedet for at reparere gearkasse. Allerede søndag aften kunne det til alt held konstateres, at det manglende 3 gear blot skyldtes en slidt skiftering, så bilen er helt sikkert klar til næste løb.


En trods alt tilfreds Jakob Borum nyder solen efter præmieoverraskelsen på Jyllandsringen
(Foto: Keld Dohm)

Honda ProRacing
www.proracing.dk
Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Jakob Borum
  • Jyllandsringen
  • 27/04/14 - Jyllandsringen - Yokohama SuperCup
  •  
     

    Yokohama SuperCup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: