Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Tæt kamp venter i Rally Læborg Autohandel

DM Rally 
25/04/14 

Fredag og lørdag gælder det Rally Læborg Autohandel – anden afdeling af Danmarksmesterskabet i rally, som får base i Vejen, og hvor der skal gennemføres hastighedsprøver såvel vest for som nordøst for den sydjyske by. Og der er garanti for, at der bliver givet gas på de 121 hastighedsprøver, som den egentlige konkurrence løber over.
 

Der er nemlig flere af årets mesterskabsfavoritter, der allerede er bagud på point – ja, nogle endda så meget, at de end ikke er kommet på scoringstavlen endnu. Det gælder således Christian Jensen/Freddy Pedersen, Ans/Bjerringbro, som i 2012 sikrede sig Danmarksmesterskabet i den hurtige 4WD-division og var tæt på et dacapo sidste år. Men i år endnu har haft deres første DM-start til gode.

”Desværre blev leverancen af vores nye Peugeot 208 T16 så forsinket, at vi først fik den i påsken, men vi håber at kunne være konkurrencedygtige og genvinde noget af det tabte,” siger Christian Jensen. Hans værste rivaler i Rally Læborg Autohandel ventes at blive Ib Kragh/Mie Petersen, begge Juelsminde, der ankommer til Vejen på førstepladsen i 4WD-divisionen efter sejren i DM-premieren. ”Og vi har fart i kroppen og har nu kørt tre løb med vores bil, så vi føler os godt forberedte,” siger Ib Kragh.

Et andet hold, som kommer til Rally Læborg Autohandel med en DM-føring i bagagen, er Benny Pedersen/Mette Felthaus, Gørding/Horsens. De vandt nemlig første runde i den hårde Tunet National-division.


Benny Pedersen og Mette Felthaus skal forsvare deres DM-føring i Tunet National

”Det resultat havde jeg ikke regnet med. Jeg havde håbet på, at vi kunne være blevet toer, men vi vandt altså,” siger Benny Pedersen, der for tre år siden opnåede karrierens foreløbige højdepunkt, da han blev Danmarksmester i netop Tunet National. Men skal det resultat gentages, skal de regerende dobbelte Danmarksmestre Kenneth Madsen/Henrik Dernoff, Dianalund/Ringsted, besejres. ”Vi vil køre alt det, vi kan,” siger Kenneth Madsen, ”men vi ved også, at vi til dette her løb skal køre på netop Bennys hjemmebane, og det kan måske blive svært. Men vi vil i hvert fald gøre vores bedste.”

I divisionen for de internationalt opbyggede tohjulstrukne biler tegner Klaus Hammer/Finn Thomsen, Espergærde/Outrup, til at være favoritter til sejren, mens det i Standard National skal blive spændende at se, om det nye Suzuki-hold Kasper Nyman/Dan Johansen, begge Vejen, bliver i stand til at slå de førende Ole Jensen/Claus Lanther, begge Kalundborg.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Vejen
  • 26/04/14 - Vejen - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: