Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Guldholdet turboladet til at forsvare mesterskabet

DM Rally 
23/04/14 

I weekenden samles den danske rallyelite på ny for at hente point til Danmarksmesterskabet 2014, og denne gang i Rally Læborg Autohandel ved Vejen i Sydjylland. Sidste års guldvindere i Division A, Tim Svanholt og Carina Møller, Roskilde/Herlev, kan se frem til flere skarpe sekunddueller i et tæt opgør om guld, sølv og bronze på vejen mod mesterskabet i klassementet for 4-hjulstrukne biler.
 

- Men vi er klar, lover Tim Svanholt, der har forberedt sig med en minutiøs gennemgang af rallybilen og montering af en ny turbolader, så teamet kan yde det optimale på de 117 kilometer hastighedsprøver i den 342 kilometer lange sydjyske DM-runde.


Carina Møller og Tim Svanholt gør klar til at fyre op under deres Mitsubishi Lancer Evo IX i forsvaret af deres position som regerende Danmarksmestre i rallysportens Division A

- Vi havde i Wikinger Rally en tæt fight med Ib Kragh, Steen Andersen og Max Christensen, og det bliver utvivlsomt endnu mere tæt i Vejen, når også Christian Jensen slutter sig til i sin nye Peugeot 208 T16, tilføjer Tim Svanholt.

De nævnte konkurrenter er alle tidligere DM-vindere, så der er lagt op til et spændende opgør i denne anden af årets ialt seks DM-runder, der begyndte med Wikinger Rally i Slesvig for tre uger siden.

Da var Ib Kragh hurtigst foran Tim Svanholt og Steen Andersen, mens Max Christensen udgik på løbets 10’ende hastighedsprøve.


Guldvinderne fra Roskilde er rede til at flyve højt og langt i deres vinderbil, når de måder rivalerne i den kommende DM-runde i Vejen

I den sydjyske DM-runde samles den hurtige kvartet på ny og suppleres af Christian Jensen, som i påsken fik prøvet sin nye bil af ved AutoPartner Ans Kro Rally GP, der blev vundet af Ib Kragh, som dermed fik pudset formen af til den forestående DM-runde.

Steen Andersen har ligeledes udnyttet pausen efter DM-sæsonens åbningsløb til at forberede sig til lørdagens sekunddueller. Han har øjensynligt fået løst det gearkasseproblem, som sinkede ham i Slesvig, eftersom han i forrige weekend vandt BCA Mini Rally i Vejle.

Men hverken Andersen eller nogle af de øvrige kombattanter i A-divisionen skal forvente nogen overbærenhed fra de regerende mestre.

Tim Svanholt og Carina Møller er med deres team trimmet til at forsvare guldet til den sidste meter.

Der er lagt op til en spændende weekend!

DM-stillingen forud for 2. runde i Vejen
1. Ib Kragh-Mie Petersen, 22 point
2. Tim Svanholt-Carina Møller, 18 point
3. Steen Andersen-Iben Louring, 13 point

Konkurrenter i Division A
Tim Svanholt-Carina Møller, Roskilde/Herlev, Mitsubishi Lancer Evo IX
Christian Jensen-Freddy Pedersen, Ans/Bjerringbro, Peugeot 208 T16
Ib Kragh-Mie Petersen, Juelsminde/Rårup, Peugeot 207 S2000
Steen Andersen-Iben Louring, Brøndby/København, Mitsubishi Lancer Evo X
Max Christensen-Preben Jensen, Svenstrup/Rødding, Subaru Impreza WRX STi N14
Steen Johansen-Suna Schwaen, Mitsubishi Lancer Evo IX
Torben Sørensen-Henrik Petersen, Randers/Hobro, Subaru Impreza WRX STi N12B
Dan Pedersen-Vagn Åge Hansen, Brædstrup/Vejle, Subaru impreza WRX STi N10
Thomas Funch-Hans Ole Funch, Brønshøj/Skibby, Mitsubishi Lancer Evo VII

S.Svanholt


Læs mere om:
  • Carina V. Møller
  • Tim Svanholt
  • Vejen
  • 26/04/14 - Vejen - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: