Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Steen Andersen kæmpede sig til tredjeplads

DM Rally 
31/03/14 

Andersen og Louring drillet af teknikken i første DM-rally
De københavnske rallykørere Steen Andersen fra Brøndby og Iben Louring fra Amager havde håbet at starte rallysæsonen 2014 på samme måde som de sluttede i 2013, nemlig med en sejr. Men det satte tekniske problemer en stopper for.
 

I weekendens Wikinger Rally i Nordtyskland, der traditionen tro var mesterskabets sæsonåbner, måtte de derfor nøjes med en tredjeplads i det prestigefyldte 4WD-mesterskab. Samlet kom deres Mitsubishi Lancer i mål som nummer syv af alle tyske og danske deltagere efter tre problemfyldte dage.


Steen Andersen og Iben Louring var i bogstavelig forstand flyvende på hastighedsprøven midt i Süderbrarup by, hvor de satte næsthurtigste tid af alle deltagere med deres Mitsubishi Lancer Evo X
(Foto: Michael Eisenberg)

"På grund af et softwareproblem måtte vi låse centerdifferentialet manuelt, så bilen bremsede og styrede meget ringere end normalt. Vi havde meget understyring i de mellemhurtige sving, og det kostede tid," konstaterede Steen Andersen ved mål i Süderbrarup.

"Det var en stor udfordring hele løbet igennem, for vi kørte uden nogen sikkerhedsmargen," supplerede codriver Iben Louring, der vurderede, at de kunne have opnået en bedre placering, hvis bilen havde kørt perfekt.


Steen Andersen og Iben Louring gør sig klar til start på rallyets sidste etape
(Foto: Michael Eisenberg)

Som rallyet skred frem, vænnede Steen Andersen sig til en bil, der ikke kørte optimalt, og på sidste hastighedsprøve midt i Süderbrarup by i Slesvig, satte han under overværelse af tusind tilskuere næsthurtigste tid.

"Sidste år var vi bedste danskere her. Denne gang blev vi nummer tre, fordi der ikke var tid nok til at løse vores software problemer undervejs. Nu skal bilen optimeres til næste løb, og så tager vi fat der fra," sagde Steen Andersen, der nu er på tredjepladsen i danmarksmesterskabet i rally.


Efter nattens hastighedsprøver lå Steen Andersen og Iben Louring kun få sekunder efter de førende til trods for tekniske problemer på deres Mitsubishi
(Foto: Michael Eisenberg)

Næste løb i DM-serien er 25.-26. april på landevejene omkring Vejen.


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • Iben Louring
  • Steen Andersen
  • Schleswig
  • 29/03/14 - Schleswig - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: