Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Historisk Rally Team Mejer måtte udgå i Holland

Rally 
21/03/14 

International WERC Cup
Den 15. marts 2014 deltog Historisk Rally Team Mejer med én bil i første afdeling af den nye WERC Cup i rally (West Euro Rally Cup). Cuppen køres med afdelinger i både Danmark, Holland, Belgien, Tyskland og Norge.
 

Første afdeling var Tank S Rally, som blev kørt i den nordlige del af Holland. Det er et meget fladt område, hvor vejene er smalle, og kanalerne langs vejen både brede og dybe. Det gælder her om at holde sig på asfalten på det Kurt Mejer betegner som cykelstier.

Kunne fint følge med
Konkurrencen er hård i de internationale løb som teamet i år stiller op i. I første afdeling hvor der var 90 deltagere fra 6 nationer, blev der i alt kørt 147 km hastighedsprøver.
Kurt Mejer, Horsens / Bent Aagesen, Skærbæk kørte i begyndelsen af rallyet hurtige tider, og lå efter prøve 7 af 17 på en sikker 1. plads i deres klasse, samt på en generel 22. plads.


Kurt Mejer

Måtte udgå på prøve 8
Desværre måtte teamet kaste håndklædet i ringen på prøve 8. Gearkassen kunne ikke holde til belastningen, og den står nu for en kraftig renovering. Holdet måtte opgive at gennemføre første afdeling, og går dermed videre i turneringen uden point.

Flere deltagere fra Danmark
Historisk Rally Team Mejer var ikke alene om at repræsentere de danske farver i Holland. Yderligere 3 mandskaber deltog, og det blev til følgende genereller placeringer:

Nr. 6 – Steen Andersen / Iben Louring, Mitsubishi Lancer EVO 10
Nr. 7 – Ib Kragh / Mie Petersen, Peugeot 207 S2000
Nr. 37 – Henrik Munk Hansen / Jouter Feddema, Peugeot 106 S16

Næste afdeling køres i Belgien
Næste afdeling køres i Belgien den 12. april. Historisk Rally Team Mejer skulle arbejder hårdt på at have bilen køreklar, så de kan genoptage de gode takter fra 1. afdelings første hastighedsprøver. Også i Belgien vil teamet kun deltage med én bil mod normalt to.
Kurt Mejer, Horsens og Bent Aagesen, Skærbæk stiller op i løbet, og tror på at de får point på kontoen, så der kan opnås et godt slutresultat i den samlede stilling.

Årets øvrige afdelinger
Mobil Pegasus Rallye Sulingerland, Tyskland, den 2. – 3. maj
Vechtdal Rally, Holland, den 21. juni
Rally Sokndal, Norge, den 22. – 23. august
Litermont Rallye Saar, Tyskland, 19. – 20. september
Rally Danmark, Danmark, den 31. oktober – 1. november

Rally Danmark, der køres som finaleløbet i området omkring Ans i Midtjylland, er samtidig den sidste afdeling af det danske mesterskab 2014. Her forventes det største rallyfelt der er set til start i Danmark i mange år.

Resultaterne fra rallyserien, samt øvrige informationer kan følges på seriens hjemmeside:
www.westeurorallycup.eu

Viggo Johansen
rallypics.dk