Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

God start på wintercup 2014

Go Kart 
22/02/14 

Endelig kom dagen, hvor Lundgaard Racing skulle se hvordan styrkeforholdet så ud ift verdens eliten. Efter adskillige dages test er Lundgaard Racing klar til årets første store internationale løb på South Garda Karting Curcuit i Lonato, der startede fredag eftermiddag med den vigtige tidstagning.
 

Daniel sluttede sidste træning med at være øverst på listen, og var meget tilfreds med både kart og motor. I tidtagningen syntes han ikke der var samme greb, og da han samtidig var placeret i den gruppe som kørte på banen hvor den var langsommere, så rakte det kun til en samlet placering som nr. 26, men kun 0.15 sek efter nr.1 i hans gruppe! Det er skønt at se Daniel har god speed, og han vil give alt hvad han har i de 3 kval heats han skal deltage i Lørdag.

Christian sluttede sidste træning med 2. hurtigste tid, og da han var en af de eneste der ikke var på nye dæk, var der optimisme forud for tidtagningen, men en kombination af trafik og en langsom bane gav en beskeden 9. plads som samlet blev til nr.28 ud af de 91 deltagere. Christian kørte kort efter hans første kval heat, og her viste han skræmmende styrke, og kørte sig frem fra en 12. plads til en flot 5. plads og var kun 7/100 fra at sætte hurtigste tid. Havde der været 5 omgange mere, havde han hentet de forreste!

Ward Racing yder en fantastisk hjælp til Lundgaard Racing, og Joakims enorme ekspertise og rutine, har været en afgørende faktor for at teamet er yderst konkurrencedygtige! Vi er sikre på at 2014 bliver et stærkt år for Lundgaard Racing, og uden Ward Racing vil det være svært at konkurrere på dette enormt skrappe niveau.


Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  • Daniel Lundgaard
  • South Garda
  •